Familien håbede til det sidste: Her er præstens tale til Ricardo

Læs uddrag af præst Gustav Recks prædiken til den afdøde danske trænerlegende

Et sidste farvel til Richard Møller Nielsen (Foto: Lars Poulsen)
Et sidste farvel til Richard Møller Nielsen (Foto: Lars Poulsen)


Live-published photos and videos via Shootitlive





 


Det er en bevægende og meget personlig prædiken, som præst Gustav Reck netop har taget hul på ved Richard Møller Nielsens bisættelse i Ansgar kirke i Odense.

Her taler præsten blandt andet om den tidligere landstræners kræftsygdom, og om de møder og samtaler, præsten havde med den religiøse Richard Møller Nielsen. Han beretter om en søndag, hvor Ricardo trods sygdom og smerter møder op i kirken sammen med Sepp Piontek, og han fortæller, hvordan Richard Møller Nielsen tog sig af godt de ældre damer i kirkens menighed.

Efter først at have rundet Johannes Evangeliet Kapitel 11 indledte præsten den personlige del af sin prædiken:

Her er præstens tale

- Sidst på året 2005 bankede Richard på min dør. Han ville gerne høre lidt om Valgmenigheden (frimenighed red.). Jeg fortalte ham om menigheden. En fri menighed indenfor Folkekirken. Vi talte om kristendom, kirke og tro. Han var vokset op i et grundtvigiansk hjem med flittig kirkegang. Og kirke og gudstjeneste var vigtig for ham, hele livet gennem. Han begyndte at komme til vore gudstjenester. Og lige siden gik han i kirke søndag efter søndag, ofte sammen med dig, Jonna, dersom I ikke var på rejse. Rejser, der tit gik til gode venner i Finland og Israel.

'Han kom cyklende'
Præsten fortæller i prædiken om, hvordan Richard Møller Nielsen altid ankom til kirken.

- Han kom næsten altid cyklende til kirke. Adræt, slank, sportstrænet. Mindst 10 år yngre end sin alder. Drejede rundt om våbenhuset. Hilste på de andre kirkegængere. Og gik til gudstjeneste, som han havde gjort det livet igennem.

- Richard deltog også i byens liv. Han var her og der og allevegne. F.eks på Kertemindeegnens friskole, da han med et par muntre ord klippede det røde bånd over, der markerede, at man nu kunne tage den nye multibane i brug.

Se også: Nu er Ricardo blevet bisat

- En anden gang var det lille Katrine, nabo til Richard, der sammen med sine kamerater var tilmeldt fodboldturneringen Pondus Cup i Kerteminde. De manglede en træner og en voksen, der kunne bistå dem ved turneringen. Hun kendte godt Richard og ringede til ham. 'Vil du hjælpe os med at deltage i Pondus Cup?' Ja, sagde Richard, og han både trænede holdet og var tilstede under turneringen.

- I Vaffelhuset skrev Richard, i anledning af 20 års jubilæet for Danmarks EM guld i 1992, autografer. Han var også en flittig foredragsholder.

Præsten siger om en lille kirke i Kerteminde, at det blev Richards kirke.

- 'Min landsbykirke' sagde han. Han blev hurtigt en del af valgmenighedens fællesskab. Han støttede ældre gangbesværede, der skulle til alters. Alle i den lille menighed kom til at holde af Richard. Han, og du Jonna, kørte små ture med de ældre damer i Valgmenigheden, for at I sammen kunne se og nyde naturen. Et elskelig gammelt medlem, som Richard hjalp særligt meget til alters, søndag efter søndag, inviterede ham sidste år i maj med til sin 95 års fødselsdag.

Spurgte bekymret til hans sygdom
- Unge som gamle, vi holdt alle af Richard. Mange spurgte bekymret til ham under hans sygdomsforløb. Og vi vil savne ham. Han var ligetil. Nem at snakke med. Han var virkelig til stede i det personlige møde og oprigtigt lyttende og interesseret.

Sidst i sommerferien 2013 blev Richard Møller Nielsen opereret for kræft.

- Jeg besøgte ham kort efter, han var kommet hjem. Han var tilsyneladende kommet rimelig godt igennem indgrebet. Det første, han sagde til mig, var: 'Jeg har levet et rigt og fantastisk liv og har intet til gode. Jeg er glad og taknemlig over det, jeg har modtaget.'

- Richard så realistisk på sin situation. Måske kom han over det, måske ikke. Alligevel sagde han: 'Jeg har intet til gode.'

Sepp med i kirken
Præsten fortæller herefter om en søndag efter gudstjenesten ud på eftermiddagen, hvor han fik besøg.

- Porten gik op. Jeg sad på mit kontor og undrede mig lidt over to slørede skikkelser i regnen og det tiltagende mørke, der gik med én paraply. De kantede sig besværligt ind gennem porten. Så så jeg, at det var Seep Piontek og Richard. Richard ville vise sin gode ven gennem mange år sin landsbykirke. Jeg gik over til dem, og sammen sad vi på en af de forreste kirkebænke og talte om kirken og Valgmenigheden. Hvorefter Ricard med stort besvær og godt støttet af Seep Piontek tog afsked. Ja, han ville simpelhen vise sin gode ven sin landsbykirke, trods store smerter og sygdom.

- Så fulgte kemobehandlinger. Snart på Odense Universitet Hospital, så på Ringe sygehus, så tilbage til bopælen. Til sidst på hospice i Odense.

Se også: Sønnen afslører: Sådan reagerede Ricardo på Hall of Fame-hæder

- I fik oplyst, at kræften ikke havde bredt sig og et lille lys blev tændt i mørket. Richard kæmpede og kæmpede. Vi troede længe på, at det kunne, det måtte lykkes for ham at kæmpe sig tilbage til livet.

- Så meget måske, at vi ikke så, at det nok - egentlig hele tiden - gik den forkerte vej. Knap syv vanskelige måneder er endt. Torsdag den 13. februar ringede du Tommy og fortalte mig, at din far var død. Selv om vi alle gennem de sidste uger kunne se, hvordan Richard fortsat blev dårligere og dårligere – var der fortsat et lille spinkelt håb om, at han alligevel måtte overraske alt og alle og blive rask igen og vende hjem til Kerteminde.

- Først på eftermiddagen, samme dag som Richard døde, bredte budskabet sig ud over landet via medierne og videre ud til resten af verden.

Se også: Sådan vil Superligaen hylde Ricardo

- På Danmarks Radio P4 kunne man via mails, sms’er, Facebook give udtryk for Richards store betydning. Det strømmede ind med store og anerkendende udtalelser om Richards trænergerning. Fra ind– og udland. Fra Finland, Israel, England, fra det meste af Europa og fra flere steder rundt omkring i verden. I taknemlighed, med respekt og med anerkendelse af Richards mange år som fodboldtræner. Hans mange unikke topresultater.

- Tabet af Richard Møller Nielsen skyllede ud over landet. Det fynske bøgetræ var faldet. Danmarks bedste landstræner er død. Ja, allerede i 1992 blev han ude i verden kåret som verdens bedste træner. Han var den, han var. Uden forstillelse. Han så tværtimod igennem al forstillelse. Han var en charmerende, flot, høj mand og forblev sådan indtil sygdommen satte sine spor. En stålsat mand med en ubrydelig vilje.

- Et karismatisk menneske. Han havde sine holdninger. Han var sin egen. Og turde stå ved det. Han forblev helt nede på jorden livet igennem. Succesen steg ham aldrig til hovedet. Intet lå ham fjernere. Han forblev tro mod sine rødder. Robust. Ærligt til stede. Man kunne regne med og stole på Richard. Det fynske bøgetræ. Ydmyg. Fyldt med humor og mange sjove og også skarpe bemærkningen. En stor mand, med et stort hjerte.

- Et herligt menneske man kun kunne holde af. Ja, han markerede sig som en af verdens helt store trænere. Men fik ikke herhjemme den anerkendelse, han forlængst havde fortjent.

'Nogle var for små til at anerkende hans format'
- Der var nogle få, der var for små til at anerkende hans store format. Men for de mange var han forlængst blevet folkeeje. Richard sagde ved et foredrag i Valgmenigheden, som vi havde stor glæde og udbytte af, at ved EM i 92 havde vi ikke det bedste hold, de bedste massører, assistenter eller den bedste træner. Men vi havde det bedste fællesskab, og det var nok til at blive Europmester. Nok en gang en ydmyg fremstilling fra Richards side. Men det med fællesskabet, er jeg sikker på, var en væsentlig årsag til sejren.

- Richard fortalte mig kort før sin død: Jeg tror på, at der er sat en stol frem til mig i Guds rige. Det stoler jeg på. Det har jeg tillid til. Vil du sige det til min begravelse? Stol og stole på. Typisk Richard.

- Men at det på korteste formel var det, han håbede, og troede og levede sit liv på, er sikkert.

- 'Jeg tror på, at Gud altid har været med mig, og jeg har holdt mange 'møder' med ham undervejs i mit liv. Jeg har både bedt om hjælp og sagt tak, når noget er gået godt. Da det sidste pift lød fra dommerens fløjte ved EM-finalen, gik jeg, i stedet for at løbe skrigende af glæde ind på banen, afsides et kort øjeblik, for at sige Gud min hjerteligste tak for sejren. Det manglede da bare'.

- Vi er alle børn af vor tid. Vi gør os meninger om dit og dat. Og alle gør det. Fortalt eller ufortalt. Selvsagt også Richard. Noget var populært, andet ikke. Vi dømmer. Og dommen er alene vores. Og ingen ligger inde med sandheden. Men i hvert fald mindst én ting beherskede han til fuldkommenhed:

Se også: Den sjoveste træner: Her er Ricardos gyldne citater

- At være til stede. Vise sit ansigt. Sin holdning. Hvad der var på dagsordenen lige nu og her. Til holdet og til den enkelte. Til jer han elskede. I søndags var evangelieteksten om de betroede talenter. I lignelsen om de betroede talenter, som på Jesu tid var navnet på sølvmønter, deler en mand talenter ud til sine tjenere. Én får fem, én får to og én får kun én. Da manden kommer hjem, har de to første fået talenterne til at yngle til det dobbelte, mens den sidste har gravet sin talent ned.

- Om den tekst har Richard sagt: Vi skal udnytte vores talenter, uanset hvor mange vi har fået. Han troede på, at alle har fået et 'gavekort' fra fødslen, og at der ikke er to af kortene, der er ens. På kortene står forskellige evner, hvor nogle har evner inden for musik, andre sport, matematik, sprog og så videre. På alle gavekort står også Guds kærlighed og tillid til os, sagde Richard og tilføjede, at vi ikke på noget tidspunkt må grave kærligheden og tilliden ned.

- Du Jonna, Tommy, Kristian og Birgitte, ægtefæller og børnebørn levede alle i Richards hjerte. Det var jer, han elskede, det var jer, der var det dyrebareste i hans liv. Han passede på jer. Han tog sig kærligt af Jer. Han sørgede altid for, at I havde gode og trygge rammer. 'Ja, vi havde et godt og kærligt liv', som du taknemmeligt udtrykte det, Jonna.

- En fantastisk far. En kærlig ægtemand. Alletiders bedstefar. Richard sørgede for jer alle, og satte altid sig selv til sidst. Han var sjov. Selskabelig. Han nød stor respekt, og I kunne altid komme til ham med jeres store eller små problemer. Det væsentligste her i livet er det, vi får, det, vi modtager. Vi får livet, kærlighed, tilgivelsen. Vi tager ikke livet eller kærligheden eller tilgivelsen. Vi modtager det, vi får det givet. Som I fik givet Richards kærlighed til jer. For intet kan du tage, alt kan du få af Gud.

Præsten afslutter sin prædiken med at citere Benny Andersen og Johannes Møllehave.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen