Danmark er Englands ældste arvefjende

Det er muligt, at det danske landshold blot er en lille fisk i den store fodboldverden, men englænderne kalder os alligevel for en 'gammel arvefjende' forud for aftenens kamp på Wembley

Allan Simonsen scorer på Wembley i 1983 og sender Danmark på kurs mod EM-slutrunden i Frankrig (Foto: Erik Gleie).
Allan Simonsen scorer på Wembley i 1983 og sender Danmark på kurs mod EM-slutrunden i Frankrig (Foto: Erik Gleie).

Når de danske spillere i aften træder ind på Wembleys berømte græstæppe, tages der hul på en ny episode i det ældste arvefjendeopgør i fodboldverdenen, fraregnet de indbyrdes mellem nationer fra Storbritannien og Irland.

Under 'OL-betegnelsen' Storbritannien har aftenens værter mødt Danmark tre gange med britisk sejr de to første gange (OL-finalerne 1908 og 1912) og en enkelt dansk sejr i OL-bronzekampen i 1948.

Hvad angår egentlige dansk-engelske landskampe har vi mødtes 23 gange inden aftenens kamp med 13 engelske sejre, fire gange uafgjort og seks danske sejre som resultat.



Thomas Sørensen fumler med bolden, England får en drømmestart på 1/8-finalen og Danmark ender med at ryge ud af VM 2002 efter 0-3 mod England (Arkivfoto: AFP).
Thomas Sørensen fumler med bolden, England får en drømmestart på 1/8-finalen og Danmark ender med at ryge ud af VM 2002 efter 0-3 mod England (Arkivfoto: AFP).


Britiske The Guardian kalder i sin optakt til aftenens kamp Danmark for 'Englands ældste fodboldarvefjende'.

- Intet hold på det europæiske kontinent tog op til udbruddet af Første Verdenskrig fodbold mere seriøst end Danmark, fastslår englænderne, der ikke uden en vis stolthed fastslår, at det var danskeres valfarten til engelske skoler i slutningen af det 19. århundrede, der bragte sporten til Skandinavien.

Agger håber på VM-billet til Liverpool-komet

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at verdens ældste fodboldklub udenfor det Storbritannien og Irland, Kjøbenhavns Boldklub, blev stiftet i 1876, i begyndelsen som en cricketklub, men fra 1879 også med fodbold på programmet.



Søren Larsen kommer foran Rio Ferdinand og scorer det sidste mål i Danmarks 4-1-sejr over England i 2005 (Foto: Lars Poulsen).
Søren Larsen kommer foran Rio Ferdinand og scorer det sidste mål i Danmarks 4-1-sejr over England i 2005 (Foto: Lars Poulsen).


Enkelte vil nok også erindre, at England har spillet en nøglerolle i nyere dansk fodboldhistorie. Således var det på Wembley, for snart 31 år siden, at det danske landshold besejrede England med 1-0 og tog et gigantisk skridt mod EM-slutrunden i 1984. Målscorer ved den lejlighed, på straffespark, var Allan Simonsen. Og til yngre læsere: Ja, det er ham fra Vild med Dans.



Danske møder med Storbritannien:

1908 Storbritannien-Danmark 2-0

1912 Danmark-Storbritannien 2-4

1948 Danmark-Storbritannien 5-3





Jesper Olsen dribler sig igennem det engelske forsvar og udplacerer Peter Shilton i 1982 i EM-kvalifikationskampen i Københavns Idrætspark (Foto: Kim Agersten).
Jesper Olsen dribler sig igennem det engelske forsvar og udplacerer Peter Shilton i 1982 i EM-kvalifikationskampen i Københavns Idrætspark (Foto: Kim Agersten).


Danske møder med England

1910 Danmark-England 2-1

1911 England-Danmark 3-0

1914 Danmark England 3-0

1948 Danmark-England 0-0

1955 Danmark-England 1-5

1956 England-Danmark 2-5

1957 Danmark-England 1-4

1966 Danmark-England 0-2

1971 Danmark-England 3-2

1972 Danmark-England 1-2

1978 Danmark-England 3-4

1979 England-Danmark 1-0

1982 Danmark-England 2-2

1983 England-Danmark 0-1

1988 England-Danmark 1-0

1989 Danmark-England 1-1

1990 England-Danmark 1-0

1992 Danmark-England 0-0

1994 England-Danmark 1-0

2002 England-Danmark 3-0

2003 England-Danmark 2-3

2005 Danmark-England 4-1

2011 Danmark-England 1-2

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?