Bendtner-sagen: SF'er langer ud efter Fernando Olsen

SF's sundhedsordfører kalder det 'forkasteligt', når Fernando Olsen udtaler sig om Bendtner-sagens positive aspekter for dansk fodbold

Özlem Cekic mener, at Fernando Olsen har fremsat forkastelige udtalelser i Bendtner-sagen. (Polfoto: Niels Hougaard)
Özlem Cekic mener, at Fernando Olsen har fremsat forkastelige udtalelser i Bendtner-sagen. (Polfoto: Niels Hougaard)

Sagen om Nicklas Bendtners spirituskørsel imod kørselsretningen har vakt en vis opsigt, også på Christiansborg, hvor udtalelser fra fodbold- og kommunikationseksperten Fernando Olsen er faldet SF's sundhedsordfører Özlem Cekic for brystet.

Fernando Olsen sagde søndag, at omend Nicklas Bendtners handling er moralsk anstødelige, så er den god for dansk fodbold.

- Bendtner er med til at ramme medierne bredt. Nu kommer vi også i de kulørte magasiner. Vi kommer i nyhederne, og fodbolden kommer generelt bredt rundt. Vi har brug for nogle folk som Bendtner, der trækker dansk fodbold ud af sportssektionerne.

- Jeg må trække lidt på smilebåndet. For hvis man skal nævne et punkt, som dansk fodbold meget hurtigt skal forbedre sig på og som kan gøre en forskel for fodboldøkonomien, så er det, at man skal nå bredere ud på markedet, sagde Olsen, hvilket får Cekic op af stolen.

Se også:

Se også: Ekspert: Bendtner god for dansk fodbold

- Når han siger, at det er godt for dansk fodbold, og at han trækker på smilebåndet, så er det forkasteligt, siger Cekic.

- Hver femte ulykke i trafikken skyldes alkohol. Når man tænker på det, så er det helt grotesk, at Fernando Olsen kan finde på at sige sådan noget.

- Bendtner er en stor rollemodel. Unge mennesker synes, han er sej og dygtig. Når han så opfører sig så idiotisk, hvor der er en stor risiko for, at han kan gøre skade på andre, så har det en dårlig indflydelse på de mennesker, der ser op til ham, lyder det fra SF-politikeren.

Se også:

Se også: Bendtner mister kørekortet - se bøden her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere