Ekstase i Nigeria: Slog overraskelsen i finalen

Finalefavoritterne fra Nigeria slog slutrundens store overraskelse med 1-0 i finalen i Africa Cup of Nations

Nigeriansk jubel og finalesejr ved African Cup of Nations for tredje gang i landets historie (Foto: AP/Rebecca Blackwell)
Nigeriansk jubel og finalesejr ved African Cup of Nations for tredje gang i landets historie (Foto: AP/Rebecca Blackwell)

Med en 1-0 sejr over Burkina Faso vandt Nigeria søndag aften sin tredje afrikanske mesterskabstitel, da de to overraskelser stod over for hinanden i Africa Cup of Nations-finalen i Johannesburg.

De to hold mødtes også i turneringens første spillerunde i et opgør, der endte 1-1 efter en scoring fra Burkina Fasos Alain Traoré i overtiden.

Alligevel var Nigeria inden kampen klare favoritter til at tage mesterskabet foran turneringens helt store overraskelse fra Burkina Faso.

Det var da også holdet med to tidligere mesterskaber i bagagen, der kom bedst fra start og sad på det meste af spillet i første halvleg.

Trods mange fejlafleveringer fra begge mandskaber kunne Sunday Mba med sin scoring i det 39. minut sende nigerianerne til pause med en føring på 1-0.

Scoringen fik for en kort bemærkning burkinerne til at vågne lidt op og komme længere frem på banen i jagten på en udligning, men efter pausen var det igen nigerianerne, der satte sig på det meste af spillet.

Trods flere store chancer til Nigeria i kampens sidste minutter, lykkedes det ikke favoritterne at få bolden over målstregen, og kampen endte 1-0 efter en lidt kedelig anden halvleg.

Sidst Nigeria kunne løfte pokalen med titlen som Afrikas bedste fodboldnation var i 1994, hvor

Mali spillede sig til bronze i Africa Cup of Nations i lørdagens kamp med Ghana med en sejr på 3-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere