Her er favoritten til at afløse Wieghorst

Thomas Frank virker oplagt som afløser for U21-træneren Morten Wieghorst, der skifter til Swansea

Thomas Frank har arbejdet i DBU siden 2008. (Foto: Henrik Schou)
Thomas Frank har arbejdet i DBU siden 2008. (Foto: Henrik Schou)

Når Morten Wieghorst i marts har stået i spidsen for det danske U21-landshold for sidste gang, står en række kompetente trænere i kø for at få et af de mest prestigefulde job i DBU.

På forhånd ligner den nuværende U19-landstræner Thomas Frank en favorit til jobbet.

39-årige Frank kender mange af spillerne omkring U21-landsholdet i kraft af sit tidligere virke som både U16- og U17-landstræner. På U17-landsholdet arbejdede Frank med folk som Viktor Fischer, Kenneth Zohore, Frederik Holst og Danny Amankwa, der tog EM-sølv og deltog ved VM i 2011.

Andre emner vil være den tidligere FCK- og Wolves-assistent Johan Lange, der har god erfaring med ungdomsarbejdet i både FCK, Lyngby og B93, mens den tidligere U21-landstræner Keld Bordinggaard ligeledes er fri på markedet efter fyringen i Silkeborg IF.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere