Stoke-spiller dømt for drab på kæresten

Stoke-talentet Andrew Hall stak sin kæreste med en kniv 60 gange

(Foto: SWNS)
(Foto: SWNS)

Han var et af de store talenter i Premier League-klubben Stoke, hvor han havde Thomas Sørensen som klubkammerat. Det har 18-årige Andrew Hall ikke længere. Den professionelle kontrakt, han skulle til at underskrive med Stoke, findes ikke længere.

Han blev i går dømt skyldig i drab - straffen lyder på et fængselsophold på minimum ti år.

Offeret var Andrew Halls blot 15-årige kæreste Megan Leigh. Hun døde efter at være blevet stukket hele 60 gange med to knive i overkroppen, halsen og hovedet.

- Megan vil aldrig komme til at opleve glæden ved at gå til eksamen og vente på sine resultater, hun vil aldrig blive brudepige for en veninde.

- Hun endte sit liv for dine hænder blot 15 år gammel, sagde dommer Richard Foster til Andrew Hall, da dommen faldt.

- Kun du ved, hvorfor du gjorde, som du gjorde. Men det er tydeligt, at du var jaloux på hendes andre uskyldige venskaber, fortsatte dommeren, ligesom han gjorde klart for den nu morddømte fodboldspiller, at han havde smidt en lovende karriere i skraldespanden.

Megan Leighs venner og familie har stadig svært ved at forstå, hvorfor Andrew Hall slog sin kæreste ihjel.

- Vi prøver at forstå det, men det er svært.

- Hun var sådan en smuk og glad pige, siger en mor til en af Megans veninder.

1 af 2 (Foto: SWNS)
2 af 2 (Foto: SWNS)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen