Olsen: Schöne er som Xavi og Iniesta

Morten Olsen er begejstret for Lasse Schöne efter Ajax-spillerens præstation mod Ungarn. Nu sammenligner landstræneren ham med Xavi og Iniesta

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

HELSINGØR (Ekstra Bladet): Det er ikke hver dag en lille, dansk spiller bliver sammenlignet med fodboldkongerne af Katalonien.

Men det kan altså ske. Den danske fodboldlandstræner, Morten Olsen, er i hvert fald ikke så lidt begejstret for Ajax-stjernen Lasse Schöne oven på midtbanespillerens fornemme præstation mod Ungarn torsdag aften.

Se også: Højbjerg vender hjem til baggården

Olsen er så glad for den lille tekniker, at han sammenligner målscoreren fra kampen mod Ungarn med to af Barcelonas største profiler.

- Han minder om Xavi og Iniesta, fordi han lige som dem er meget spilintelligent og vendebar spiller, g od i de små rum og har hurtige fødder, siger Olsen.

Landstræneren ser samtidig en Schöne, der har forbedret sig markant på flere områder det seneste år.

- Nu ser man pludselig, at han også kan heade. Og så har han jo et fantastisk spark og sans for at trække ind i banen og udfordre og lave mål.

Se også: Eriksen: Vi skal være skarpere

Olsen mener, at der er en del spillere på det danske landshold, der kan, hvad Schöne kan. Men landstræneren er knap så meddelsom omkring, hvad den lille Ajax-tekniker skal forbedre.

- Det handler jo om at bruge de kompetencer han har. Han klikker godt med de andre på midtbanen, fordi de har mange af de samme evner.

Se også: Schöne byder sig til: Jeg er klar til start

Også Christian Eriksen er begejstret for sin tidligere holdkammerat i Ajax. Men han er ikke overrasket over Schönes niveau mod Ungarn.

- Han kommer ind med en masse selvtillid fra sin sæson i Ajax. Og det er fuldt fortjent, han blev kåret til årets spiller i klubben, siger Eriksen.

Lasse Schöne scorede imponerende ni mål og lagde op til otte i Ajax’ netop overståede mesterskabssæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer