Det er ikke den store overraskelse, at Neymar, Robben og Messi har haft et fantastisk VM.
Det chokerer formentlig flere, at VMs topscorer lige nu kommer fra Colombia og hedder James Rodriguez.
Den 22-årige colombianer har scoret i samtlige fire kampe for sit land ved VM. Han har scoret fem mål - tre med venstre, et med hovedet og ét med højrebenet.
James Rodriguez er trådt i karakter efter Radamel Falcao måtte melde afbud. Monaco-spilleren har været VMs store, lysende stjerneskud.
Nu tillader den 22-årige midtbanespiller at drømme stort for fremtiden.
- Jeg vil elske at spille i Spanien, siger James Rodriguez og uddyber:
- Det vil være en drøm at spille i den spanske liga, fordi det er den bedste i verden. Jeg vil foretrække at spille i Real Madrid frem for i Barcelona, siger James Rodriguez.
Han bliver ingen billig herre, hvis han skal videre fra Monaco. Den franske klub betalte således en rekordsum på 330 millioner kroner for Rodriguez, da han blev hentet i Porto sidste sommer.
Colombianeren har udviklet sig med raketfart, siden han i 2010 kom til Porto. dengang kostede han beskedne fem mio. euro (37 mio. kr.).
Siden blev han kåret som den bedste spiller i den portugisiske liga i 2012. Han var med på årets hold i den portugisiske liga i både 2012 og 2013.
- Umuligt at få Rodriguez til SuperligaenRodriguez slog sit navn fast på VM-scenen med begge scoringer mod Uruguay, da Colombia kvalificerede sig til kvartfinalen. Specielt den første scoring var en af VMs bedste detaljer, fordi alt gik op i en højere enhed.
Han tæmmede bolden med brystet og firsttimmede den via overliggeren i mål. Den tekniske udførelse var så smuk, fordi tæmningen var retningsbestemt.
- Jeg er glad, fordi vi vandt og er videre. Det var historisk for mig, fordi jeg altid har drømt om at score på Maracana, fastslår VMs topscorer.
Colimbia og Rodriguez kan nu se frem til at møde VM-værterne fra Brasilien i kvartfinalen.