Raseri over Platini: Må spillerne ikke selv vælge?

UEFA-præsident får hårde ord med på vejen, efter han har udtalt, at Franck Ribery kan få karantæne på klubholdet, hvis han ikke dukker op på landsholdet

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Den franske stjerne Franck Ribery fra FC Bayern München annoncerede efter VM-slutrunden, som han selv gik glip af på grund af en skade, at han er færdig på landsholdet. Men er han nu også det? Ikke hvis man spørger UEFA-præsident, der søndag truede Bayern München-stjernen med karantæne på klubholdet, hvis han ikke dukker op til en landsholdssamling - forudsat at den franske landstræner, Didier Deschamps, indkalder ham til landsholdstjeneste.

Se også: Morten Olsen jubler over albansk choksejr

Se også: Olsen til danskerne: Stop kritikken af Kvist

Det lyder absurd, og i tyske Bayern München er man også chokeret over den noget bizarre udmelding.

- Alt er blevet gjort i overensstemmelse med reglerne i FIFA. Ligesom Philipp Lahm har talt med Joachim Löw om at stoppe på det tyske landshold, har Ribery talt med Deschamps om at stoppe på det franske landshold, siger Bayern-direktør Karl-Heinz Rummenigge til den tyske avis Bild.

Se også: Portugisisk mareridt i Danmarks pulje: Træner forklarer chok-nederlag

Se også: Kanal5 slår seerrekord med fodbold og talentshow


Han får opbakning med på vejen fra Bayern Leverkusen. Den tyske klub har godt nok ikke spillere i samme situation, men klubben er alligevel målløs over, at spillerne ikke selv får lov til at vælge, om de vil være til rådighed for landsholdet.

- Vi lever ikke i et diktatur. Alle spillere bør selv få lov til at vælge, om de vil spille på landsholdet, siger Leverkusens sportsdirektør Michael Schade til bild.de.

0 kommentarer
Vis kommentarer