Danmark slipper for serbisk stjerne

Manchester City-forsvareren Aleksandar Kolarov er ikke blevet sin skade kvit og kommer derfor ikke på banen mod Danmark

Den serbiske forsvarsspiller Aleksandar Kolarov kommer ikke i spil mod Danmark. (Foto: AP)
Den serbiske forsvarsspiller Aleksandar Kolarov kommer ikke i spil mod Danmark. (Foto: AP)

Tidligere på ugen måtte Daniel Agger melde afbud til fredagens vigtige landskamp på Balkan, og torsdag blev det så Serbiens tur til at miste en profil fra bagerste kæde.

Backen Aleksandar Kolarov kommer således ikke i spil for sit land i denne uge, eftersom den 29-årige City-profil endnu ikke er kommet sig over den skade, han pådrog sig læggen i forbindelse med Manchester-derbyet tidligere i november.

Det fortalte serbernes landstræner Dick Advocaat på et pressemøde i Beograd forud for EM-kvalifikationsopgøret.

- Hans skade er fortsat for slem til, at han kan deltage. Det bliver bedre, og han viser fremgang, men han kommer ikke til at spille i morgen imod Danmark, siger Dick Advocaat.

Magtkamp i midterforsvaret

Den hollandske boss, som tidligere har i stået i spidsen for nationer som Belgien, Rusland og Sydkorea, afslørede i samme ombæring, at det bliver et relativt ubeskrevet blad, som træder ind i stedet for Kolarov.

Erstatningen bærer navnet Duško Tošić og optræder til dagligt for Gençlerbirliği i Tyrkiets bedste række. Den adresse vidner naturligvis om en vis form for kvalitet, men med 12 landskampe på sit cv har Tošić noget mindre erfaring på denne kant end den jævnaldrende Kolarov.

Dårligt nyt til Olsen: Schöne ude med skade

Serbien og Danmark tørner sammen fredag aften klokken 20.45 i et opgør, hvor der bliver tomt på tribunerne som følge af den straf, værterne blev tildelt i kølvandet på de seneste uroligheder i forbindelse med den skandaløse kamp mod Albanien.

Det er langt fra første gang, at Aleksandar Kolarov er blevet skadet i karrieren. Se serberen blive slået til blods i en kamp for Manchester City i forrige sæson her:

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.