Fronterne er trukket op: Skæbneaften for Morten Olsen

Fronterne er trukket op før landskampen i Serbien, og et nederlag vil intensivere presset på en landstræner, der ikke passer ind i den nye DBU-profil

Senest har Morten Olsens personlige stil betydet en mundkurv fra DBU. Forbundet ønskede ikke, at landstræneren skulle ytre sig om egne holdninger til de manglende ligalandsholdsture.

Når Danmark i aften møder Serbien, står der mere på spil end tre point til EM-kontoen.

Opgøret kan nemlig blive en skæbnekamp for landstræner Morten Olsen, der med sin personlige stil skygger for den proces, som en ny DBU-ledelse har sat i gang.

Den forsøger at lufte ud i organisationen, og adskillige repræsentanter for ’det gamle DBU’ har allerede fået silkesnoren. Nu kan turen meget vel være kommet til manden, der har stået i spidsen for landsholdet siden årtusindskiftet.

Hemmeligt våben? Derfor lukkede Olsen træningerne

Det vurderer kommunikationsrådgiver Henrik Byager, der med interesse har fulgt processen og den seneste tids debat om Morten Olsens kritik af den aflyste ligalandsholdstur.

- Det er begyndelsen til enden, når man tager sådan en debat, og fronterne er trukket op før aftenens landskamp. Et nederlag vil videreføre det rivegilde og intensivere presset på Morten Olsen, siger han.

- Siden den ny ledelse trådte til, har man gjort et klart forsøg på at skabe en ny kultur og måde at adressere offentligheden på. Men en ting er man gået omkring som et råddent æg, og det er Morten Olsen, som jo er en mand, man ikke bare laver om på.

Her er statistikken, der beroliger Olsen

- Morten er ikke vant til at blive sagt imod. Nu har han ikke fået sin vilje, og så gør han som han plejer og brokker sig. Så ser vi noget, vi ikke har set før: At der kommer sådan en melding ud om, at kritik skal holdes internt, siger Henrik Byager, der ikke er i tvivl om, hvordan meldingen fra DBU-formand Jesper Møller skal tolkes:

- Den kan kun tolkes sådan, at Morten Olsen ikke længere skal modsige ledelsen.

- Det er nye toner for en mand, der vant til at bestemme. Men det er jo ikke en revolution. Det er en normalisering. Alle andre steder har man en ledelse og så nogle folk, der skal udføre de opgaver, den udstikker, og som ikke modsiger ledelsen.

- Så Morten Olsen har fået en over snuden, og det er han ikke vant til. Morten er oldschool i ordets egentlig forstand, og det virker, som om han kører sit eget løb.

Latterlig mundkurv til Morten!

- Der har jo også været en underliggende debat om, hvorvidt Morten Olsen er fremtidens mand. Vi står med en landstræner, der har været lidt på kant med offentligheden og pressen. Han er respekteret men ikke elsket.

Så en serbisk sejr kan blive skriften på væggen, mener Henrik Byager.

- Det ser det ud til på alle områder. Men det skønne ved fodbold er jo, at hvis Nicklas Bendtner scorer hattrick, og vi vinder 3-0, så er både han og Morten Olsen geniale. Så er alt glemt i morgen, siger han og afslutter med et grin:

- Og så bliver det vist en hyggelig julefrokost i DBU.

På nedenstående tidslinje kan du se optakten til den aktuelle konflikt, der kan blive skæbnesvanger for Morten Olsen

Hvordan går det Danmark i Serbien?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.