Eriksen om konflikt: Handler om en godbid

Christian Eriksen erkender, at spillerne ikke har brug for penge fra landsholdet

Christian Eriksen stod for begge scoringer i Danmarks sejr over Wales. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen stod for begge scoringer i Danmarks sejr over Wales. Foto: Lars Poulsen

AARHUS (Ekstra Bladet): Christian Eriksen satte et tiltrængt punktum på den værste uge i landsholdets historie, da han med to scoringer rundede 25 mål i rødt og hvidt og sikrede den nødvendige sejr.

For nationalmandskabet har aldrig været under et større pres end det, som den sørgelige konflikt med DBU skabte. En konflikt, der onsdag kulminerede, da et hold af ukendte sekunda-spillere repræsenterede Danmark i den officielle landskamp mod Slovakiet.

Siden fik DBU og Spillerforeningen fundet en midlertidig løsning, som ingen af parterne vil løfte sløret for.

Imens undrer et delt fodbold-Danmark sig over, hvad der egentlig er op ned i duellen mellem spillere og union.

Den undren har spredt sig helt ind på landsholdet, hvor Pione Sisto erkender, at han har valgt at stole blindt på landsholdets spilleråd med Simon Kjær, Kasper Schmeichel og Christian Eriksen.

- Jeg har ikke sat mig alt for meget ind i det. Jeg har valgt at give min tillid til de tre – og til Zanka og William Kvist, forklarer Celta-kanten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pione Sisto blev skiftet ud i pausen efter en sløj indsats. Foto: Lars Poulsen
Pione Sisto blev skiftet ud i pausen efter en sløj indsats. Foto: Lars Poulsen
 

Men selv Christian Eriksen har svært ved at sætte præcise ord på, hvorfor det er værd at løbe den enorme risiko for dansk landsholdsfodbold, som konflikten udviklede sig til. For han medgiver, at pengene fra DBU ikke fylder meget i det samlede regnskab

- Spillere er deres egne virksomheder, der tjener pengene på forskellige sponsor-aftaler. DBU tjener et stort overskud, og vi beder om at få en lille del af kagen. Jeg tror ikke, at der er nogen spillere, som tænker på pengene, når de spiller på landsholdet. Det er mere en godbid. Men hvis de tjener penge, så skal vi også tjene penge. Men det er ikke her, vi henter vores levebrød, siger Christian Eriksen, der sætter en tyk streg under, at han forventer, at konflikten er et overstået og begravet kapitel, når landsholdet mødes igen i næste måned.

Stjernen kan nemlig ikke acceptere en gentagelse af det groteske forløb.

- Nej, det kan jeg ikke! Jeg håber, da også – for DBU’s, spillernes og Danmarks skyld – at der kommer en løsning i god tid før de næste kampe.

Men det bliver uden ham ved forhandlingsbordet.

- Jeg er en del af spillerrådet, så jeg ved, hvad der sker. Men vi har en masse gode folk til selve forhandlingerne, så jeg skal nok overlade det til dem at skrive paragrafferne. Så koncentrerer jeg mig om at spille fodbold.

Og der blev da heldigvis spillet fodbold med de bedste i Aarhus, hvor Christian Eriksen med sine to mål vandt stjernekrigen mod Gareth Bale, så han nu har rundet 19 scoringer under Hareide.

Hvis det stod til anfører Simon Kjær, havde Eriksen dog ikke fået lov til at score til 2-0, for kaptajnen anede sin chance for at overtage hvervet som straffesparksskytte i kølvandet på Tottenham-stjernens afbrænder i ottendedelsfinalen ved VM mod Kroatien.

- Det startede allerede i lørdag, hvor Simon sagde, ’jeg sparker’, og jeg sagde, ’det gør du ikke, men hvis jeg ikke føler mig godt tilpas, siger jeg til’.  Da jeg så skulle sparke, spurgte han, om jeg var ok. Men han fandt ud af, at jeg ikke havde brug for hjælp, smiler Christian Eriksen, der helt sikkert helst vil nøjes med at tale om spillet indenfor kridtstregerne næste gang, han står over medierne.

Christian Eriksen og Simon Kjær takkede publikum efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen og Simon Kjær takkede publikum efter kampen. Foto: Lars Poulsen
 

 

Foto: Ritzau/Scanpix /Ole Martin Wold Skandinavien - 9. sep. 2018 - kl. 22:13 Direktør langer ud efter Bendtner: - Opfør dig ordentligt

Den danske anfører Simon Kjær nægter at sige tak til vikarlandsholdet. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Landsholdsfodbold - 9. sep. 2018 - kl. 21:31 Anføreren nægter at takke vikarlandsholdet: De valgte side

Bliver Nicklas Bendtner dømt for vold, så er han ude af Åge Hareides landshold. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 9. sep. 2018 - kl. 21:09 Iskold Hareide: - Utænkeligt med voldsdømt spiller på landsholdet

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

Sport og Spil Chris Anker: Jeg glæder mig til at få hår på benene

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen