Midt i fyringsrunde: DR bruger formue på stor fodboldbegivenhed

DR skruer ned for udgifterne til sportsrettigheder, men har alligevel købt sig til eftertragtede kampe ved EM i 2020

Dagens udmeldinger i DR er bekymrende, mener Ekstra Bladets Poul Madsen og Henrik Qvortrup - hør mere her.

EM-slutrunder plejer ikke at være nogen billig fornøjelse for tv-stationer, der ønsker at forkæle deres seere med Europas bedste fodboldspillere hvert fjerde år.

Det er dog lykkedes DR at lande en aftale om at vise kampe fra EM 2020, selvom man tirsdag præsenterede den spareplan, der skal skære DR med tyve procent, og som angiveligt koster 375-400 mennesker jobbet - heriblandt en del på DR Sporten, hvor sportsnyheder på tv og radio blandt andet spares væk.

Nordic Entertainment Group, der blandt andet står bag TV3 Sport, har købt rettighederne, men videresælger altså en del af slutrunden til DR - heriblandt to af de gruppekampe, der skal spilles i Danmark - muligvis med dansk deltagelse såfremt Hareides tropper kvalificerer sig.

Skulle Danmark komme videre fra gruppen vil DR også have retten til at sende de pågældende kampe.

Det er uvist, hvilket beløb DR har måtte punge ud med, men med kampe på dansk jord må det forventes at prisen for de danske rettigheder har fået et ekstra nøk nordpå af det europæiske fodboldforbund (UEFA), der i forvejen godt ved, hvad deres produkt er værd.

Ekstra Bladet har været i kontakt med TV2's sportschef, Frederik Lauesen, der bekræfter, at EM-slutrunden i 2020 ikke bliver på TV2, men at DR har brudt en årelang tradition.

- Jeg kan kun sige, at vi har jo i virkeligheden haft en årelang tradition i samarbejde med DR om at sikre de helt store samlende sportsbegivenheder til så mange danskere som muligt. Der må vi konstatere, at DR har valgt at gå en anden vej og samarbejde med vores kommercielle konkurrenter, og det må vi tage til efterretning, siger sportschef Frederik Lauesen til Ekstra Bladet.

Underdirektør i DR Medier, Lars Høgsberg, oplyser i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at DR overordnet set skruer gevaldigt ned for sportsrettighederne, men at man fortsat vil fokusere på de helt store sportsbegivenheder - som EM i fodbold.

'Med planen kommer vi til at spare på vores sportsdækning, herunder også på vores køb af sportsrettigheder. Vi genkøber ikke Champions League i håndbold samt rettigheder til Tour de France når vores nuværende aftaler udløber i 2020 og samlet sparer vi over en fjerdedel på rettigheder. DR har tidligere vist EM slutrunder i fodbold for herrer, og dækningen af de helt store sportsbegivenheder, der for EM vedkommende også foregår i Danmark i 2020, er en del af vores fortsatte ambitioner for sporten', lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danmark fejrer en scoring under VM i Rusland. Ved den lejlighed delte DR rettigheder med TV2. Foto: Lars Poulsen
Danmark fejrer en scoring under VM i Rusland. Ved den lejlighed delte DR rettigheder med TV2. Foto: Lars Poulsen

Ifølge UEFA's hjemmeside var der deadline for at byde på de danske rettigheder til slutrunden 14. marts 2016 - altså godt to år før det via et medieforlig blev besluttet, at DR skal skæres ned.

I 2016 delte TV2 og DR rettighederne, men det bliver altså ikke tilfældet i 2020, hvor DR angiveligt samarbejder med en kommerciel partner.

Ved VM i Rusland delte de to stationer også kampene mellem sig, ligesom det er planen med VM 2022 i Qatar.

Tre gruppekampe og en enkelt ottendedelsfinale skal spilles i Parken i København, mens der også skal afvikles kampe i Tyskland, Aserbajdsjan, Holland, Ungarn, England, Skotland, Spanien, Belgien, Rumænien og Rusland.

Se også: Medie: Dansk storhold tæt på konkurs

Se også: Formel 1-boss raser og straffer kørere efter 'katastrofalt race'

Se også: Kesslers rival i sorg - bokselegende er død

Thomas Gravesen på sit elskede stadion i Vejle, hvor folket endelig igen kan komme til Superliga-bold. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Gravesen om sit nye liv: Penge giver frihed - Jeg har masser af frihed!

Opturen bliver bremset for FCK i efteråret, mener Stig Tøfting. Europa League-kampagnen kommer til at koste kræfter for Fischer og co. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skråsikker Tøffe: Derfor vil Brøndby og FC Midtjylland overhale FCK

100 kommentarer
Vis kommentarer