Balladen i DBU: Derfor er Olsen rasende

ANALYSE: Morten Olsen vil have arbejdsro til jobbet som landstræner, men han har det helt sikkert ikke godt med, at DBUs direktør sår tvivl om hans troværdighed

Morten Olsen har lukket ned og vil ikke tale om stridighederne med DBU. Men landstræneren har det helt sikkert ikke godt med, at direktør Claus Bretton-Meyer sår tvivl om landstrænerens troværdighed. (Foto: Lars Poulsen
Morten Olsen har lukket ned og vil ikke tale om stridighederne med DBU. Men landstræneren har det helt sikkert ikke godt med, at direktør Claus Bretton-Meyer sår tvivl om landstrænerens troværdighed. (Foto: Lars Poulsen

SAINT-ÉTIENNE: (Ekstra Bladet): Morten Olsen har valgt den lette – og logiske – løsning. Han har lukket fuldstændig ned.

Landstræneren vil ikke længere diskutere uoverensstemmelser med DBU-toppen i medierne. Han vil bruge sine kræfter og fokus på spillerne. På Danmark. På forberedelserne til landskampen mod Frankrig og de afgørende EM-kval-kampe senere på året. Nu skal der være fokus på spillet på banen. Fokus på 4-3-3, 4-2-3-1 eller 4-4-2.

Som Morten Olsen formulerede det på træningsbanen her i Saint-Étienne: Fodbold er vigtigere nu. Vi kigger fremad.

Se også: Helt tæt på Bendtner: Så vild er hans forvandling

Men inde bag facaden er der slet ingen tvivl om, at landstræneren både er indebrændt og rasende.

Når man kender Morten Olsen, ved man, at manden er ekstremt ærekær. Og det behager på ingen måder landstræneren, at den nye DBU-direktør Claus Bretton-Meyer i torsdagens udgave af Deadline forsøgte at så tvivl om Olsens troværdighed.

Det handler om ansættelsen af en elitechef og en talentudviklingschef i DBU. To poster, der blev besat for nylig.

Til Deadline sagde DBU-direktør Claus Bretton-Meyer:

- Morten Olsen har hele tiden været informeret om de folk, vi skulle ansætte. Vi har drøftet med ham, hvad det er for en proces, som vi har haft gang i.

Se også: Olsen raser mod Frankrig: Fuldstændig respektløst!

To ansættelser, der ifølge Morten Olsen skete uden, han kendte noget som helst til hele ansættelsesforløbet. Olsen har slet ikke været inddraget og dermed haft mulighed for at påvirke processen.

2. marts sagde Morten Olsen til Ekstra Bladet om ansættelsesproceduren af elitechefen og talentudviklingschefen:

- Jeg er ikke blevet informeret og slet ikke blevet spurgt!

I Mortens Olsens univers er der slet ingen tvivl om, han ikke har været en del af den ansættelsesprocedure, der har foregået over de seneste par måneder.

Hvorfor skulle Olsen lyve om fakta? Hvorfor skulle landstræneren i grunden ikke fortælle sandheden, når han bliver spurgt?

Men når de to udsagn fra DBU-direktøren og landstræneren står overfor hinanden, virker det åbenlyst, at en af parterne omgås sandheden lemfældigt.

Jeg har skrevet om Morten Olsen, siden han blev træner i Brøndby i 1989 og har aldrig oplevet, han ikke altid svarer ærligt og oprigtigt på det, han bliver spurgt om.

Vi vender lige tilbage til slutreplikken fra Bretton-Meyer i torsdagens Deadline:

- Jeg er ked af, at Morten forlader posten som landstræner!

Den lader vi lige stå et øjeblik!

Se også: Favorit til at afløse Olsen: Jeg er smigret

Her kan du se, hvad Olsen sagde på pressemødet forud for kampen mod Frankrig

65 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere