Barcelona-stjerner sprudler i Sydamerika

Barcelona-angriberne Neymar og Luis Suarez scorede, da Brasilien og Uruguay vandt i VM-kvalifikationen

Brasilien er pludselig kommet et godt stykke tættere på VM i Rusland i 2018, da fodboldholdet anført af Barcelona-angriberen Neymar vandt 2-1 hjemme over Colombia.

Neymar scorede det afgørende mål med et fladt og præcist spark til 2-1 efter 74 minutter, og det var tiltrængt, efter at brasilianerne har haltet efter blandt andet Colombia på det seneste.

Neymar lagde også op til Mirandas 1-0-scoring efter blot to minutter. Det var et selvmål af den brasilianske stopper Marquinhos, som stod for Colombias 1-1-udligning, inden Neymar endte som matchvinder. Scoringen betyder, at angriberen nu ligger side om side med legendariske Zico på alle tiders brasilianske landsholds-topscorerliste. Duoen deler fjerdepladsen med hver 48 scoringer. Listen toppes af selveste Pelé med 77 scoringer.

Sejren bringer Brasilien op på andenpladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikationsgruppe, som toppes af Uruguay.

 

Neymars holdkammerat i Barcelona Luis Suarez var også i strålende spillehumør, da han lagde op til to Edinson Cavani-mål og selv scorede på straffespark i Uruguays overbevisende 4-0-sejr hjemme over Paraguay.

Uruguay fører gruppen med 16 point efter otte kampe, mens Brasilien har 15 point. Brasilianerne lå inden sejren uden for de pladser, der giver adgang til VM i Rusland om to år.

Se Argentina vakle på kanten af nederlag uden Messi:

Argentina var uden en skadet Lionel Messi, da holdet reddede et 2-2-resultat i hus ude mod Venezuela, som var foran 2-0 i kampen. Argentinerne har 15 point på tredjepladsen i gruppen.

Edgardo Bauza, der er landstræner for Argentina, var tilfreds med, at holdet fik kæmpet sig tilbage og skaffet et enkelt point.

- Vi ønskede at vinde, men vi kom bagud 0-2. Jeg finder tryghed i måden, spillerne svarede tilbage på, da de indkasserede de to mål, siger Bauza.

Se Suarez' målshow her:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.