Bekræfter kontakt: Dansk stjerne kan skyde penge i Superliga-klub

Yussuf Poulsen kan blive den næste udlandsprofessionelle, der investerer i Lyngby

Yussuf Poulsen kan blive den næste udlandsprofessionelle, der investerer i Lyngby. Det er inde i overvejelserne hos ham lige nu. Foto: Lars Poulsen.
Yussuf Poulsen kan blive den næste udlandsprofessionelle, der investerer i Lyngby. Det er inde i overvejelserne hos ham lige nu. Foto: Lars Poulsen.

Brian Hamalainen og Andreas Bjelland har allerede gjort det. Nu overvejer landsholdsspilleren Yussuf Poulsen at følge i sporet og blive en del af den investorgruppe, der for halvanden måned siden reddede Lyngby fra konkurs i Superligaen.

- Jeg har allerede været i dialog med investorerne, og lige nu overvejer jeg situationen.

- Det er klart, at Lyngby har betydet noget ganske specielt for mig. Jeg tilbragte flere ungdomsår og fik min første seniorsæson i klubben, hvor jeg også blev professionel, siger Yussuf Poulsen til Ekstra Bladet.

Den hurtige kantspiller tog springet fra Lyngby til Red Bull Leipzig i 2013. Den tyske klub har han været med til at føre fra 3. bundesliga til toppen af Bundesligaen og ud på den store europæiske scene.

Men sæsonen har alligevel været anderledes for Yussuf Poulsen, fordi der er blevet roteret utrolig meget blandt spillerne og derfor er det første gang, han også må på bænken ind i mellem.

- Det har været lidt nyt for mig med den rotation. Men sådan er vilkårene, når man ikke er hverken Messi eller Ronaldo og spiller både i Bundesligaen og ude i Europa, altså to kampe om ugen, siger Yussuf Poulsen, der omsider har vænnet sig til både at være ude og inde af holdet.

Yussuf Poulsen (med ryggen til) lykønsker Pione Sisto, efter han scorede sejrsmålet mod Panama. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen (med ryggen til) lykønsker Pione Sisto, efter han scorede sejrsmålet mod Panama. Foto: Lars Poulsen
 

Med den offensive position han har både på klub- og landshold, scorer han for få mål. Han har således ikke scoret siden 4. november sidste år. Tidligere har han dog slået fast, han aldrig bliver en topscorertype, selv om han spiller i en meget offensiv position.

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor jeg ikke scorer flere mål. Måske skal jeg udvikle mig og score flere mål. Omvendt havde jeg scoret så meget mere på nuværende tidspunkt, var jeg nok røget til en endnu større klub.

- Jeg bider først og fremmest mærke i, at jeg spiller næsten hver gang på landsholdet og ofte på klubholdet. Det betyder, at jeg gør noget rigtigt, smiler Yussuf Poulsen, der glæder sig til sommerens udfordring i Rusland.

- Vi er mange forskellige typer på landsholdet, men vi klinger utrolig godt med hinanden. Vi kan godt lide hinanden, men vi kan også lide at være sammen, påpeger han.

Se også: Åge står fast: Nægter at skifte ud på trods af formsvigt

Se også: Sablet ned af Norge: Hareide spejdede rystet VM-modstander

Se også: Delaney om Brøndby Stadion: Det var som en lottokupon

 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere