Belgisk sejr i Bosnien hjælper Danmark i toerregnskab

Med Belgiens sejr i Bosnien-Hercegovina er Danmark nu endnu tættere på playoffkampe.

Belgierne trak det længste strå i den underholdende kamp i Sarajevo. Foto: AP/Amel Emric
Belgierne trak det længste strå i den underholdende kamp i Sarajevo. Foto: AP/Amel Emric

Gruppe H i VM-kvalifikationen hænger i den tunge af regnskabet om ikke at blive puljen med den dårligste toer, som går glip af playoffkampe om en VM-deltagelse.

Lørdag vandt Belgien med 4-3 i Bosnien-Hercegovina, og dermed ser det for alvor svært ud for Bosnien i forhold til at komme til VM - men omvendt godt ud for Danmark i toerregnskabet.

Grækenland fra gruppe H kan maksimalt nå samme antal point, som Danmark har nu, og skal samtidig hente seks mål på Danmark i forhold til målscore.

Ellers bliver toeren fra Danmarks gruppe med sikkerhed blandt de otte nationer i playoffkampene.

På en våd og tung bane i Sarajevo, som nærmest var lige så brun, som den var grøn, havde de belgiske teknikere svært ved at folde hele repertoiret ud.

Alligevel var det gæsterne, som efter få minutters spil kom i front, da højrebacken Thomas Meunier fik frit skud i feltet.

Men selv om belgierne var mest på bolden, blev der ikke skabt mange store chancer.

Den elendige bane passede til gengæld glimrende til bosniernes direkte spil, og efter en halv time brød jublen løs på stadion.

Holdets stjerne og anfører, Edin Dzeko, afsluttede fra en spids vinkel, og riposten landede næsten lige foran målstregen, hvor Haris Medunjanin let kunne score til 1-1.

Ti minutter senere gik stemningen fra god til ekstatisk, da Edin Visca sendte Bosnien på 2-1 og dermed tættere på mulige playoffkampe om en VM-billet.

Føringen holdt til pausen, hvorefter Belgien intensiverede presset.

Efter en times spil gjorde Chelsea-angriberen Michy Batshuayi det til 2-2, og mindre end ti minutter senere blev det 3-2 ved Jan Vertonghen.

Den tidligere Brøndby-spiller Dario Dumic udlignede til 3-3 små ti minutter før tid og skabte fornyet håb, men kort efter lukkede Yannick Ferreira-Carrasco kampen.

Grækenland gæster Cypern senere lørdag, mens Estland pryglede Gibraltar 6-0 i bundkampen i gruppen.

Disse lande er klar til VM:

I alt 12 nationer klar til slutrunden, der får deltagelse af i alt 32 landshold.

Mexico
Iran
Japan
Brasilien
Rusland (vært)
Belgien
Sydkorea
Saudi-Arabien
Tyskland
England
Spanien*
Nigeria

Se også: Italien i kval-problemer: Spillerne holder krisemøde

Se også: Hareides foretrukne: Fra Serie 4 til landsholdsprofil

Se også: 8-0 sender Sverige tæt på playoff og Holland nær VM-exit

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen