Bendtner skaber overskrifter i hele verden

Nicklas Bendtner dominerer overskrifterne efter sit hattrick i aftes mod USA

Nicklas Bendtner blev den store helt mod USA og skaber overskrifter uden for Danmark (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner blev den store helt mod USA og skaber overskrifter uden for Danmark (Foto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtner blev i aftes den helt store helt, da Danmark slog USA 3-2.

Den danske Wolfsburg-angriber scorede alle tre danske mål, og det har skabt overskrifter i de danske medier, men også andre steder.

Også tyske Kicker har Bendtner i overskriften. De kalder det 'Bendtner skyder USA ned' og skriver, at 'det danske landshold kunne stole på Nicklas Bendtner', og at 'Klinsmann-holdet havde gjort regning uden Bendtner, der besejrede USA på egen hånd'.

 

Det internationale fodboldsite goal.com skriver under overskriften 'Pris Lord'en: Bendtner får massivt bifald efter stjernetur', hvordan både Morten Olsen og Jürgen Klinsmann hylder danskeren.

 

Goal har også Bendtner i overskriften på kamprefereratet, hvor det lyder 'Bendtner-hattrick vinder kampen for danskerne'.

I artiklen lyder det blandt andet, at 'Bendtner-showet startede 12 minutter før pausen', og 'med tiden på vej til at løbe ud udlignede Bendtner for anden gang, og den tidligere Arsenal-angriber var ikke færdig her, for dybt inde i overtiden viste han sin ekspertise og leverede en flugter fra 15 meter i det lange hjørne og sikrede danskerne sejren'.

 

Svenske Expressen skriver, at 'Bendtner slog til tre gange og på egen hånd sørgede for, at Danmark vandt over USA'. Avisen hæfter sig øvrigt ved, at IFK Göteborgs Lasse Vibe stod for forarbejdet til et af målene.

Helt ude i Malaysia har avisen The Star også opdaget Bendtners succes.

 

Også fra landstræner Morten Olsen var der ros.

- Nicklas kunne måske have scoret fire eller fem mål. Omvendt kan vi jo ikke forlange, han skal score på alle sine chancer, siger Morten Olsen efter kampen, hvor Ekstra Bladet var på plads.

Se også: Mere LORD end lagkage!

- Det er tydeligt at se, at træningsindsatsen har været god for Nicklas den seneste tid. Dieter Hecking (Wolfsburgs træner) har jeg talt med, og han har været meget tilfreds med den indsats, Nicklas har vist på træningsbanen den seneste tid. Det har været svært for ham at få spilletid, når konkurrenten har scoret, hver gang han har ramt bolden. Nicklas har holdt kæft og bare trænet videre, forklarede Morten Olsen. 

Også på Twitter hyldes Bendtner med diverse mere eller mindre sjove indslag.

Daily Mirror henviser til Top Gear-værten Clarksons exit og mener, at det så er endnu vildere, at Bendtner scorer hattrick.

Andre steder henvises der til en statistik, der viser, at Bendtner har lavet langt flere mål end spillere som Cavani, Agüero, Falcao og Tevez på landsholdet.

Og der jokes nu med, at Bendtner bare er endnu bedre end Ronaldo og Messi.

Og måske er Bendtner slet ikke et menneske. Hans mange mål er overnaturlige, vurderes det.

Og Arsenal News går helt amok.

Og henviser til en vild statistik.

Også DBU-direktør Claus Bretton-Meyer, der ellers for nylig har låst sin Twitter-konto, er begyndt at tweete igen for at hylde Bendtner.

Og i USA nævnes Bendtner også af den tidligere landsholdsforsvarer Alexi Lalas.
 

Også den amerikanske landstræner Jürgen Klinsmann roste Bendtner.

- Når man laver tre mål i en kamp, så skal man have alle komplimenter i verden, og det fortjener Bendtner. Nogle gange går det godt, og man scorer og får selvtillid. Og tre mål er den rigtige medicin for Bendtner. Jeg ønsker ham det bedste i fremtiden, sagde Klinsmann efter kampen.

Nicklas Bendtner står nu med 29 mål på landsholdet. De næste kan komme søndag ude mod Frankrig.

Se også: Bendtner med tre fingre i vejret: Skal op og hænge

Se også: Julie om Lorden's hattrick: Flot kamp, skat

Se her, hvordan Bendtner og co. bor:

103 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere