Bendtners afløser om sin nye klub: Vi har de vildeste fans

Nicolai Jørgensen og Rotterdam-klubben Feyenoord ligner det perfekte match

Nicolai Jørgensen nyder livet blandt de krævende fans i Rotterdam. Foto: Hollandse Hoogte
Nicolai Jørgensen nyder livet blandt de krævende fans i Rotterdam. Foto: Hollandse Hoogte

Der var engang for ikke så længe siden, hvor Nicklas Bendtners aktuelle formkurve - eller mangel på samme - var en evig kilde til bekymring hos både landstræner og roligans.

Men måske er den tid forbi.

I hvert fald har Nicolai Jørgensen i den grad udfyldt hullet efter den klubløse angrebskollega siden Åge Hareide overtog tøjlerne efter Morten Olsen.

Fire mål i tre landskampe under nordmandens regime er en statistik, der kan tåle de fleste sammenligninger.

Og det er ikke kun i landsholdsdragten, at Jørgensen er brandvarm foran kassen.

Han skal sparke Danmark til VM

For sommerskiftet til den hollandske traditionsklub Feyenoord har foreløbigt tegnet som ren triumf for angriberen, som blev hentet i FC København.

Fire sejre i ligeså mange kampe og en målscore på suveræne 12-1 har sendt klubben til tops. Ikke mindst i kraft af to mål og to oplæg fra danskeren.

- Det har været godt, jeg har været glad for det. Jeg har fået en masse spilletid og scoret nogle mål. Så det er næsten gået bedre, end jeg havde håbet på, forklarer Jørgensen, der godt kan mærke, at han har forladt Superligaen.

- Der bliver overhovedet ikke tænkt ligeså meget i forsvar som i  Danmark. De går meget mere op i at spille offensiv fodbold. Sådan er kulturen, og det kan man godt mærke på fansene. Hvis der bliver spillet en bold tilbage, begynder de at pifte lige med det samme. Det har jeg ikke oplevet andre steder. Det er fed fodbold, men det er også hårdt fysisk, og man skal vænne sig til det.  Man løber meget og sprinter meget, men det er fedt, fortæller han.

Successen er hårdt tiltrængt, for fraset et par pokaltitler har klubben med den stolte fortid som en af Hollands tre store klubber sammen med Ajax og PSV Eindhoven slet ikke kunnet leve op til fordums styrke.

Nicolai Jørgensen blev dobbelt målscorer mod Liechtenstein. Foto: Lars Poulsen
Nicolai Jørgensen blev dobbelt målscorer mod Liechtenstein. Foto: Lars Poulsen
 

Den seneste store triumf var sejren i UEFA Cup'en i 2002, hvor landsholdest nuværende assisterende landstræner, Jon Dahl Tomasson, scorede en enkelt gang i 3-2 finalesejren over Borussia Dortmund hjemme på De Kuip, men mesterskabet ikke har været i Rotterdam siden 1999.

- På et tidspunkt knækkede de økonomisk og var nødt til at spille med ungdomsspillere, så det er selvfølgelig det, de stræber efter. De har jo ikke vundet mesterskabet siden 1999, forklarer Nicolai Jørgensen, som godt kan mærke, at havnebyen tørster efter trofæer.

- Det er helt vildt. Passionen for fodbold i Rotterdam er noget, man lige skal vænne sig til. Det er lige meget, hvor man går. Der er Feyneoord-pubber og flag i alle vinduer, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at det er de vildeste fans i Holland. De har været væk længe, og nu vil de gøre alt for det mesterskab. Den vildskab vil de gerne bringe ind på holdet. Når det går dårligt, kan der godt komme lidt nerver på, for så er der pludselig 47.000, der sidder og pifter af dig. Samtidig ved vi også, at ligeså snart der er noget, der lykkes, så er de med holdet igen.  De vil se, at vi kæmper for klubben, lyder det.

Det er ikke første gang, at Nicolai Jørgensen er i udlandet. Første gang prøvede han lykken i tyske Bayer Leverkusen uden succes. Et ophold, han nu kan bruge til sin fordel.

- Jeg er blevet fem år ældre og har en kæreste med. Så jeg begår ikke de samme fejl som første gang. Dem er jeg vokset fra. Det var ikke noget med at feste hver weekend, men det handler blandt andet om at spise og sove rigtigt. Når man er ung, kan man få problemer med motivationen, når man møder modgang. Det er den slags ting, man lærer af, siger han.

- Denne gang er jeg også købt ind som starter. Jeg har fået nummer ni og det beviser, at de satser på mig. Heldigvis har jeg betalt tilbage med et par mål og nogle assists, lyder det fra Danmarks nye måljæger, der meget gerne må fortsætte takterne fra Holland og onsdagens to scoringer mod Liechtenstein, når det søndag aften gælder Armenien i Parken.

Kaptajn Kjær: Parken skal være et fort

Hareide ligeglad med stjerneafbud

Så langt trækker de Schmeichel-afgørelse

Danske kometer hylder Hareide

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.