Der er frustrationer.

Og så er der Rasmus Højlund-frustrationer.

Danmarks nye superstjerne var ved at koge helt over, inden han skulle levere et interview til TV 2 efter choknederlaget til Kasakhstan.

Det spottede Simon Kjær, og derfor beordrede kaptajnen den 20-årige angriber væk fra kameraet, før han nåede at sige ét ord.

- Simon syntes, jeg skulle køle af, inden jeg lod mig interviewe. Det syntes jeg var fair nok. Ja, jeg var frustreret efter kampen.

- Hvad sagde Simon Kjær til dig, da han hev dig væk?

- Han sagde bare, at det (et interview, red.) ikke var noget, jeg skulle lave lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fra himmel til helvede
Rasmus Højlund har været på en helt utrolig, personlig rejse, siden landsholdet mødte ind til samling i starten af ugen.

På to kampe er det blevet til intet mindre end fem mål.

Overskrifterne stod i kø, Danmarks rigtige nier var endelig fundet, og da han for alvor var på vej mod himlen, punkterede det hele, og en grim blamage mod Kasakhstan overskygger nu Højlunds egne bedrifter foran kassen.

- Du slår voldsomt ud med armene efter Kasakhstans scoring til 2-3. Hvad skete der?

- Det var vrede. Det var frustration. Det var skuffelse. Vi er foran med 2-0, og det så jo godt ud. Så smider vi det.

- Hvordan er det at opleve, at den meget erfarne gruppe, der er på landsholdet, falder helt sammen?

- Det tror jeg er meget sundt. Det er et lorteresultat, men der er mange unge og mange nye med det hold her, og jeg tror, vi kan lære noget af det. Både personligt og som gruppe.

- Føler du dig svigtet af holdet?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg har også et stort ansvar. Jeg skulle have holdt bedre fast i bolden i anden halvleg. Man kan ikke bare pege på de enkelte. Det er folk over hele linjen, der skal tage ansvar. Vi skal tage det til os, og vi skal lære af det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kan stadig være stolt
Af flere årsager har det været en samling, unge Højlund sent vil glemme.

Og han fornægter ikke, at han har vist hele Danmark, hvor god han er.

- Personligt er det jo fedt, men samtidig kan jeg ikke rigtig nyde, at det er gået så godt.

- Jeg er sikker på, at når jeg kommer hjem, og ser det hele igennem, så kan jeg tillade mig at være stolt af mig selv, men jeg kommer også til at se tilbage på det som en ærgerlig afslutning.