Annonce:
Annonce:

Billetter til salg for vanvidspriser: - Gigantisk uskik

Billetter på nettet til Danmark-Rusland koster helt op til over 45.000 kroner - men fans frarådes at købe

Mandag satte DBU yderligere 100 billetter til salg til kampen, og det trak en kæmpe kø.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Klokken 21.00 spiller Danmark mod Rusland i en gigantisk EM-gyser, og DBU og UEFA har meldt udsolgt.

Hos uofficielle billetsteder som Viagogo er der få timer før kampstart stadig flere hundrede billetter, men priserne ligger ikke på de officielle 350-1400 kroner, men i stedet mellem 1.769 og 45.501 kroner for en billet.

Og hvis man spørger DBU's fankoordinator, Anders Hagen, så skal man ikke lade sig friste.

- Man skal ikke købe billetter til overpris. Det er ulovligt, og det er ikke sødt over for medfans, siger Hagen mandag til Ekstra Bladet.

- Og så er det en farlig ting at kaste sig ud i, for man risikerer at blive snydt. Det er en gigantisk uskik og herfra en stor opfordring til at lade være at støtte den slags, siger Hagen om handlen på sortbørsen.

Billetterne til Danmark-Rusland sælges dyrt på uofficielle billetsider i de sidste timer før kampstart

 

Danske fans i Parken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danske fans i Parken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Viagogo beskriver sig som en platform, der giver billetkøbere det bredest mulige udvalg af billetter til arrangementer i verden. Deres forretning går ud på at tilbyde en service, hvor køber og sælger finder hinanden og så kræve et gebyr fra begge.

Ifølge fankoordinatoren er der opmærksomhed om problemet med dyre billetter til udsolgte kampe, og man har blandt andet gjort en indsats hos sælgere hos Den Blå Avis.

- Vi prøver at slå ned på det, men det er svært at styre, når der er så mange billetter i omløb som her - og specielt når det ikke er vores eget arrangement, men UEFA's, siger Hagen.

Hvordan kan det være, at sider som Viagogo har så mange billetter?

- Det er ikke til at vide, men det kan jo være polakker, irere eller andre, der har købt billetterne for to år siden med henblik på at sælge dem videre.

- Det kan også være folk, der ikke kan komme hertil alligevel på grund af rejserestriktionerne.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Viagogo til deres forretning, men foreløbig uden held.

Det var en flot dag, da Danmark mødte Belgien i torsdags. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det var en flot dag, da Danmark mødte Belgien i torsdags. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Mens DBU altså anbefaler, at man holder sig fra uofficielle billetsteder, så var der i sidste øjeblik en mulighed for at købe billetter fra officiel hold.

Klokken 14.00 satte DBU nemlig omkring 100 billetter til salg fysisk ved Store Vega i København.

- Vi har været meget aggressive i forhold til at opkøbe billetter fra udenlandske forbund, der ikke rejser hertil. Så køber vi dem og sælger dem til vores fans til købspris, siger Hagen.

Det var kun medlemmer af landsholdets fanklub, der kunne købe billetterne klokken 14, og der var stor interesse.

- Jeg var lige forbi ved 10-tiden, og der var allerede et par stykker i kø. Jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede, men det gik ikke, for han havde meldt sig syg på arbejdet, griner Hagen.

Får du ikke billet til kampen, så har du selvfølgelig mulighed for at se kampen på DR, eller følge med live her hos Ekstra Bladet.

Danmark kan komme videre via andenpladsen, men skulle det blive til en tredjeplads, så skal to grupper ud af de fire sidste gå Danmarks vej.

Vil du spille på aftenens kampe? Så er der gode råd at hente hos eksperterne her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: