Blodig Kvist afslører vigtig detalje: Derfor gav han mig en albue

FCK-spilleren havde forinden skubbet til albuesvingeren for at sætte lidt ild i kampen

Det var en hævnakt, siger William Kvist om det røde kort til Kasakhstans Bauyrzhan Islamkhans. Foto: Lars Poulsen
Det var en hævnakt, siger William Kvist om det røde kort til Kasakhstans Bauyrzhan Islamkhans. Foto: Lars Poulsen

ALMATY (Ekstra Bladet): William Kvist kom ud i Almatys nattehimmel med et nydeligt plaster ved den højre mundvig.

En kasakhstansk albue havde lagt den danske midtbanespiller ned i første halvlegs døende minutter.

Ja, faktisk var Bauyrzhan Islamkhans sving så heftigt, at William Kvist måtte lade sig udskifte i pausen. Med blodet silende ned ad hagen.

- Jamen, jeg havde skubbet lidt til ham ved et indkast, hvor vi havde en lille batalje. Jeg synes ikke der var tænding nok på kampen, at vi manglede at VÆRE der, sagde William Kvist til Ekstra Bladet om episoden, der for alvor gav Danmark en matchbold.

- Så det var en tak-for-sidst?

- Det tror jeg. Ja, det er jeg sikker på. Selvfølgelig ville han nok ikke ramme så alvorligt, men han vidste godt, det var mig. Men nærkampene kom, fordi jeg synes, vi var for tandløse.

Men lige netop det slap du så for, trods alt, altså at miste tænderne…

- Haha – ja, altså udover, at vi begge to måtte sidde udenfor og se anden halvleg, lød det med et smil fra William Kvist, der pludselig mærker, at såret er sprunget op igen. Tørrer blodet væk fra hagen og fortsætter:

- Vi vidste godt, at de var nogle hårde nysere, men jeg havde også en fornemmelse af, at de kunne tirres. Det kunne de, og det var måske derfor den kom lidt hårdere – og jeg havde selvfølgelig ikke lige regnet med, at der skulle være hul, men det tager vi gerne med…

Kasakhstans Islamkhan får det røde kort, da kan har nedlagt William Kvist. Foto: Lars Poulsen
Kasakhstans Islamkhan får det røde kort, da kan har nedlagt William Kvist. Foto: Lars Poulsen
 

Som så mange andre, havde William Kvist heller ikke svært ved at se, at det danske spil ikke fungerede i store dele af kampen. Ikke mindst i de første 20-25 minutter, hvor det var Kasakhstan, der fik kørt rundt med bolden og danskerne, der haltede efter.

Men var det nervøsitet fordi presset for en sejr var voldsomt stort?

- Njaar, altså vi vidste jo godt, at den her kamp skulle vindes, så selvfølgelig var vi under pres, men det skal vi kunne håndtere. Selvfølgelig ved vi godt, at når man har dummet sig en gang mod nogle som vi burde have slået (Montenegro, 0-1 i Parken, red.), så er kvoten opbrugt.

- Men var jeg tilfreds? Ja, på mange måder, men også utilfreds på lige så mange punkter. Der var for meget, der ikke så godt ud.

- Omvendt, så er det os, der har de store chancer – også i første halvleg, hvor Nicolai (Jørgensen, red.) i hvert fald skal lave en mere, men altså vi har de tre point og det giver trods alt noget mindre pres at gå på ferie med, sagde William Kvist.

Se også: Kasakhstrofen lurede: 'Virkelig elendigt, men tak til Dolberg!'

Se også: Stærkt bekymret landstræner fik det helt dårligt

 

50 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere