Bombe under Parken: Vil have nyt stadion til 50.000 tilskuere

Dansk Boldspil-Union vil etablere nationalstadion med plads til mindst 50.000 tilskuere, skriver Politiken

Parken kan snart være fortid for fodboldlandsholdet - DBU vil have større stadion. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Parken kan snart være fortid for fodboldlandsholdet - DBU vil have større stadion. Foto: Jens Dresling/Polfoto

I mere end 100 år har Københavns Idrætspark og siden Parken været hjemmebane for Danmarks fodboldlandshold, men det kan være fortid om nogle år.

Således ønsker Dansk Boldspil-Union (DBU) at etablere en nationalarena med plads til mindst 50.000 tilskuere.

Det skriver Politiken.

Det fremgår af en orientering, som DBU's bestyrelse har sendt ud til lokalunionerne, Divisionsforeningen samt Kvindedivisionsforeningen.

- Vi har behov for at etablere et moderne nationalstadion med plads til minimum 50.000 tilskuere.

- Det er et krav, hvis vi skal afholde de store turneringer. Kvinde-EM, kvinde-VM, måske en Europa League-finale eller andre store turneringer, skriver DBU's bestyrelse.

Parken blev bygget om i 1992 og skal næste år have EM-slutrunden på besøg. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto
Parken blev bygget om i 1992 og skal næste år have EM-slutrunden på besøg. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto

Se også: DBU dropper Parken til vigtige kampe: - Det er ikke landsholdet værdigt

DBU-formand Jesper Møller bekræfter planerne over for Politiken.

- Den største udfordring i dansk fodbold er manglen på moderne infrastruktur. Så det har vi sat os for at gøre noget ved.

- Danmark skal følge med de andre europæiske lande. Det her er ikke noget, som bliver afsluttet i år eller næste år, men vi stiler efter at have det plads frem mod 2025, siger Jesper Møller.

Af orienteringen fremgår det, at et nationalstadion med plads til over 50.000 tilskuere skal være placeret i hovedstaden.

Desuden ønsker DBU "et moderne stadion med plads til 25.000 tilskuere andetsteds i landet, hvor vi kan afholde finalekampe for ungdomsturneringer, som vi senest gjorde det med U21-EM i 2011".

Sådan ser der ud på Jyllands største stadion, der ligger i Aarhus. Der er plads til 19.433 tilskuere, men løbebanen er kritiseret. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto
Sådan ser der ud på Jyllands største stadion, der ligger i Aarhus. Der er plads til 19.433 tilskuere, men løbebanen er kritiseret. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen - 21. okt. 2019 - kl. 12:45 Risikerer efterspil: Myndigheder undersøger AGF's tilskuerrekord

Begge stadioner kan være nye byggerier eller udbygninger af eksisterende stadioner.

Med andre ord kan det være en mulighed at udbygge Parken eller Brøndby Stadion.

- Vi skal tale med alle relevante aktører. Det gælder både Brøndby og Parken. Men ingen har klar førsteprioritet lige nu, siger Jesper Møller.

Ekstra Bladet har været i kontakt med pressechefen i Parken Sport & Entertainment, Jes Mortensen. Han oplyser, at PSE ikke har nogen kommentar til historien.

Det er ikke længe siden, at Ekstra Bladet skrev om, at Parken og Brøndby slås om landsholdet, som du kan læse LIGE HER.

Christian Eriksen passer godt til Bayern München, mener en tidligere Tottenham-profil. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 22. okt. 2019 - kl. 18:54 Hylder Eriksen: Lige noget for Bayern

Nikolaj Jacobsen forventer, at Simon Hald ikke bare misser EM, men også misser OL. Foto:  Jens Dresling Håndbold - 22. okt. 2019 - kl. 15:38 Trist landstræner: VM-helt misser også OL

452 kommentarer
Vis kommentarer