Annonce:
Annonce:

Brasilien buldrer videre mod VM takket være debutant

Leeds-spilleren Raphinha fik en flot debut, da Brasilien slog Venezuela 3-1 på udebane i VM-kvalifikationen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Brasilien slog natten til fredag dansk tid Venezuela med 3-1 på udebane i VM-kvalifikationen. Dermed er brasilianerne på sikker kurs mod slutrunden i Qatar om godt et år.

Holdet har vundet sine første ni kampe. De topper nu suverænt den sydamerikanske kvalifikationspulje foran Argentina.

Men uden en karantæneramt Neymar var det brasilianske hold længe på kurs mod et pointtab i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Den debuterende kantspiller Raphinha blev skiftet ind i pausen. Han var i særlig grad med til at vende 0-1 til 3-1 i opgørets sidste 20 minutter.

Brasilien har vundet sine første ni kampe i VM-kvalifikation og er på sikker kurs mod VM i Qatar, der afvikles i slutningen af 2022. Foto: Ariana Cubillos/Ritzau Scanpix
Brasilien har vundet sine første ni kampe i VM-kvalifikation og er på sikker kurs mod VM i Qatar, der afvikles i slutningen af 2022. Foto: Ariana Cubillos/Ritzau Scanpix
 

Angriberen Eric Ramirez headede for næsen af to glidende brasilianske forsvarsspillere Venezuela foran efter bare 11 minutters spil. Brasilien havde ud over et afrettet forsøg på overliggeren herefter svært ved at producere chancer.

Men indskiftningen af Raphinha blev nøglen til sejr for den brasilianske landstræner, Tite.

Annonce:

Leeds-profilen leverede først det hjørnespark, som forsvarsspilleren Marquinhos pandede i mål til 1-1 efter 71 minutter.

Og godt et kvarter senere stod han også bag opspillet til en situation, hvor Flamengo-angriberen Gabriel Barbosa skaffede og scorede til 2-1 på et straffespark.

Raphinha kronede sin flotte debut med et oplæg til offensivspilleren Antonys nemme scoring til 3-1 i overtiden. På den måde endte det med en forholdsvis komfortabel sejr til udeholdet.

Argentina er også fortsat ubesejret i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Men hjemme i Asunción fik Paraguay lukket ned for superstjernen Lionel Messi. Paraguy skaffede dermed 0-0 mod Argentina. Argentinerne ser nu frem mod en hjemmekamp mod Uruguay søndag.

Brasilien gæster søndag Colombia.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: