Brasiliens landstræner er fyret efter ny blamage

Det Brasilianske Fodboldforbund fyrer landstræner Carlos Dunga efter skuffelsen ved Copa America

Carlos Dunga er fyret som landstræner for Brasilien efter et skuffende exit ved Copa America (Foto: AP)
Carlos Dunga er fyret som landstræner for Brasilien efter et skuffende exit ved Copa America (Foto: AP)

Så gik den ikke længere for Brasiliens fodboldlandstræner Carlos Dunga. Tirsdag blev han fyret efter den seneste skuffelse ved Copa America.

Det meddeler Det Brasilianske Fodboldforbund, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brasilien blamerede sig ved det igangværende Copa America, hvor den stolte fodboldnation røg ud efter det indledende gruppespil.

Det stod klart, da holdet tabte til Peru, der gik videre fra gruppen sammen med Ecuador.

Carlos Dunga stod i spidsen for Brasilien siden 2014, men var ikke den store succes (Foto: AP)
Carlos Dunga stod i spidsen for Brasilien siden 2014, men var ikke den store succes (Foto: AP)
 

Det er første gang siden 1987, at Brasilien må forlade turneringen så tidligt.

De seneste år har i det hele taget ikke været nogen succes for Dunga og Brasilien.

For to år siden var forventningen, at Brasilien ville vinde VM på hjemmebane, men i semifinalen tabte Brasilien hele 1-7 til de senere verdensmestre fra Tyskland.

Siden tabte Brasilien også kampen om bronzemedaljen.

Dunga har i denne omgang været træner for Brasilien siden 2014.

Brasilianerne var ikke tilfredse med dommeren. (Foto: Screenshot, TV3 Sport) Landsholdsfodbold - 13. jun. 2016 - kl. 10:20 Brasiliens landstræner bebrejder dommeren for exit

Brasilien er højst overraskende ude af Copa America allerede efter det indledende gruppespil. (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 13. jun. 2016 - kl. 06:34 Gigantisk fiasko for Brasilien: Færdige efter kontroversiel scoring

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere