Brøndby solgte ham for 15 millioner: Nu koster han det tidobbelte!

- Hvis min frikøbsklausul bliver indløst er det en helt ny situation, siger Riza Durmisi, der er på ønskelisten i Valencia  

Riza Durmisi har et prisskilt på 150 mio. kr., hvilket er lig med hans frikøbsklausul i kontrakten med Betis. Foto: Lars Poulsen.
Riza Durmisi har et prisskilt på 150 mio. kr., hvilket er lig med hans frikøbsklausul i kontrakten med Betis. Foto: Lars Poulsen.

ALMATY (Ekstra Bladet): Han blev solgt fra Brøndby til Betis for 15 mio. kr. for blot ét år siden. I dag er prisskiltet ti gange så højt.

Det lyder vanvittigt, men sådan er virkeligheden i tilfældet Riza Durmisi.

Betis-backen har nemlig en frikøbsklausul i sin kontrakt på 150 mio. kr.

Det er ikke noget særsyn med en frikøbsklausul. Det har alle spillere i den bedste spanske fodboldrække. Og man kan måske sige i tilfældet Riza Durmisi blev den sat forholdsvis højt, men efter blot én sæson i Betis har han allerede fået et internationalt gennembrud.

Durmisi i aktion for Betis mod Barcelona. Foto: All Over Press
Durmisi i aktion for Betis mod Barcelona. Foto: All Over Press
 

Klausul skal indfries
- Min plan er at fortsætte i Betis. Som situationen er skal min frikøbsklausul indløses, hvis jeg skal sælges. Det vil derfor være en ny situation, hvis en klub kommer med et tilbud på 20 mio. euro (150 mio. kr.).

- Samtidig vil det være et signal om, at den klub har stor tiltro til mig, siger Riza Durmisi til Ekstra Bladet.

Riza Durmisi har et prisskilt på 150 mio. kr., hvilket er lig med hans frikøbsklausul i kontrakten med Betis. Foto: Lars Poulsen.
Riza Durmisi har et prisskilt på 150 mio. kr., hvilket er lig med hans frikøbsklausul i kontrakten med Betis. Foto: Lars Poulsen.

Er det realistisk, at du bliver solgt for så højt et beløb?

- Det er fodbold og der er rigtig mange penge i fodbold, siger Riza Durmisi.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Valencia lige nu den varmeste bejler i La Liga til venstrebacken. Men også Malaga og Leipzig har været nævnt som muligheder.

Hvis der kommer bud på bordet er Betis formentlig også parat til at sælge for et lavere beløb end frikøbsklausulen.

- Det eneste jeg kan sige er, at der er meget stor interesse for Riza Durmisi, siger Nikola Juric, der er agent for Betis-spilleren.

Det er på Almaty Central Stadium sæsonens sidste kamp foregår for Riza Durmisi og holdkammeraterne. Det er også her forberedelserne finder sted, hvor det centrale stadion tager sig smukt ud. Det ligger elegant klemt inde med udsigten til snedækkede bjerge.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Græstæppet er velfriseret og kortklippet. Det bliver ikke noget spillerne kan beklage sig over til det, der ligner en skæbnekamp. For alt andet end en sejr, vil definitivt stemple kvalifikationen som en fiasko.

Procenter til Brøndby
- Min plan er, at jeg skal have et par år mere i La Liga, inden jeg skifter til en storklub. Jeg har taget de rigtige skridt hidtil og er ikke typen, der tror jeg kan komme til hverken Real Madrid eller Barcelona.

- Men når jeg får ros af Vicente del Bosque (tidligere spansk landstræner, red.) ved jeg, at det ikke er helt skidt, smiler Riza Durmisi, der fik roserne efter lokalopgøret mod Sevilla i en kamp, hvor han scorede sæsonens eneste mål.

For Brøndby vil det være en rigtig god forretning, hvis Riza Durmisi bliver solgt videre allerede denne sommer.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal Brøndby have 15 procent af videresalgsbeløbet minus de 15 mio. kr., som Betis i sin tid betalte for Durmisi.

Simon Kjær, Lasse Schøne, Riza Durmisi, Jens Stryger Larsen, Thomas Delaney og Andreas Christensen slapper af efter torsdagens træning. Foto: Lars Poulsen
Simon Kjær, Lasse Schøne, Riza Durmisi, Jens Stryger Larsen, Thomas Delaney og Andreas Christensen slapper af efter torsdagens træning. Foto: Lars Poulsen
 

En større kabale
Sommerens transfervindue er tidspunktet, hvor størstedelen af klubskifterne finder sted, fordi næsten samtlige lande starter nye turneringer i juli/august.

Derfor vil klubberne gerne have spillerne på plads så tidligt som muligt til den nye sæson.

Som det fremgår her kan op imod ét helt hold af landsholdstruppen skifte klub denne sommer.

Mens et klubskifte er mindre sandsynligt for Kasper Dolberg, er det helt ventet, at Martin Braithwaite, Lukas Lerager og Frederik Rønnow finder en ny arbejdsgiver i løbet af de kommende måneder.

Det vil heller ikke være overraskende, hvis landsholdets anfører Simon Kjær skifter Fenerbahce ud med en ny udfordring, lige som Jens Stryger Larsen skal skifte til en større liga på et højere niveau.

Durmisi overrasker: Denne spiller er den bedste, jeg nogensinde har spillet over for i La Liga:
Durmisi overrasker: Denne spiller er den bedste, jeg nogensinde har spillet over for i La Liga

De kan skifte klub til sommer

Den danske angriber, som på billedet er i Kasakhstan med landsholdet, har kun spillet på seniorniveau i et år og vil da også blive i Ajax i næste sæson. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 7. jun. 2017 - kl. 17:38 Dolberg rygtet til storklubber: Nu taler han om fremtidsplanerne

Brøndby kan miste 11 spillere efter sæsonen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Helt hold kan forsvinde fra Brøndby til sommer

68 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen