Cameroun tager åbningssejr

To straffesparksscoringer hjalp værtsnationen Cameroun til sejr i Africa Cup of Nations' første opgør

Cameroun vinder 2-1 over Burkina Faso

Både værtsnationen Cameroun og Burkina Faso var ramt af positive coronaprøver forud for åbningskampen i Africa Cup of Nations søndag aften.

Men energien lod ikke til at lide under manglen på en række spillere, da Cameroun vandt turneringens første opgør med 2-1.

Det betyder, at camerounerne har lagt sig øverst med tre point, inden gruppens anden kamp mellem Etiopien og Kap Verde afvikles senere søndag aften.

Trods resultatet var det Burkina Faso, der åbnede turneringens målscore, da en byge af indlæg til sidst blev for meget for Camerouns forsvar.

Holdets vel nok største stjerne Bertrand Traoré var tæt på at støde bolden i mål på et hjørnespark, men værtsnationen fik afvist i første omgang.

To indlæg senere skulle André Onana dog mistime et indgreb, hvorfor Gustavo Sangaré kunne smadre bolden op i nettaget.

Cameroun skulle dog få bedre styr på spillet og chancerne, som første halvleg skred frem. Holdet blev hjulpet godt på vej af flere dumheder.

Efter et længere overtag fik Burkina Fasos Traoré på klodset vis nedlagt en Cameroun-spiller i feltet. Det blev udnyttet af Vincent Aboubakar, og pludselig var der balance i regnskabet igen.

Cameroun blev få minutter senere tildelt endnu et straffespark i første halvlegs tillægstid, og her var Aboubakar atter på pletten.

Anden halvleg var langt fra lige så hæsblæsende som den første. Tættest var værtsnationen på at udbygge yderligere, men bolden ville ikke ind over stregen, og derfor endte opgøret 2-1.

Holdene i Africa Cup of Nations er tvunget til at stille til kamp, selv om et hold skulle være delvist ramt af corona.

Reglerne i turneringen foreskriver nemlig, at holdene skal afvikle deres opgør, hvis blot 11 spillere er klar. Det betyder altså, at en markspiller potentielt kan blive tvunget til at overtage målmandsposten.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.