Annonce:
Annonce:

Chanceløse Danmark taber testkamp til Spanien

Det danske kvindelandshold kom ikke frem til meget og tabte med 0-3 i en testkamp mod Spanien i Madrid

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der var ikke meget positivt at tage med for det danske kvindelandshold i fodbold fra en testkamp tirsdag aften mod Spanien.

Foran omkring 500 tilskuere i Madrid tabte Danmark med 0-3 og havde blot ét skud på mål.

Spanien var konstant på bolden gennem kampen, og i første halvlegs overtid kunne Danmark ikke holde stand længere.

En afslutning fra kanten af feltet fra Aitana Bonmatí blev fladt placeret over i det lange hjørne, hvor den tog stolpen og gik i mål bag en chanceløs Lene Christensen i målet.

Med lidt over tyve minutter tilbage slog de suveræne spaniere til igen. Et hjørnespark endte i hovedet på Patricia Guijarro Gutierrez, der dirigerede bolden i mål mod fjerneste stolpe til 2-0.

Aitana Bonmatí lukkede opgøret med sit andet mål fem minutter før slutfløjt.

Forsvarsspilleren Simone Boye fra Bayern München måtte forlade kampen for Danmark efter en halv time med en skade.

Fredag spillede Danmark også en testkamp, hvor Australien blev besejret med 3-2 på Casa Arena i Horsens.

Havde det ikke været for coronapandemien og udskydelsen af mændenes EM, skulle de danske fodboldkvinder denne sommer have deltaget ved EM i England.

Men slutrunden, hvor Danmark er forsvarende sølvmedaljevindere, er i stedet blevet rykket til sommeren 2022.

Inden venter der dog kampe i VM-kvalifikationen til VM i 2023. Danmark åbner hjemme mod Malta den 16. september, og fem dage efter venter Aserbajdsjan på udebane.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: