Chefen hylder Christian: Han er blandt verdens ti bedste

Christian Eriksen er blandt verdens ti bedste spillere, siger Åge Hareide efter hattricket mod Irland

14. nov 20:45 Irland - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Aviva Stadium, Irland Dommer: Szymon Marciniak
Irland
1 1
5 5
Slut
Danmark

Fodboldlandstræner Åge Hareide er både glad og stolt, efter det tirsdag aften lykkedes for det danske landshold at kvalificere sig til VM i fodbold næste sommer i Rusland.

For selv om en 5-1-sejr i Irland lyder både overbevisende og kontrolleret, kunne den danske VM-drøm være smuldret tirsdag aften, da holdet kom bagud efter fem minutter.

Men det gjorde den ikke, for holdet viste den vindermentalitet, der gjorde et comeback muligt, siger Åge Hareide.

- Vi blev ikke stressede, vi blev ved med at spille vores spil, og vi fandt den plads, som vi ikke kunne finde i den første kamp.

- Den mentale styrke i sådan en situation viser, at det er et hold, som har holdt sammen i lang tid. Vi har ikke skiftet så meget ud.

- Vi kender hinanden, vi er gode ved hinanden, og vi skubber hinanden frem på en positiv måde. Det er vigtigt, når man skal skabe et hold, siger Åge Hareide.

Hareide er ikke i tvivl: Eriksen er verdensklasse. Foto: Lars Poulsen.
Hareide er ikke i tvivl: Eriksen er verdensklasse. Foto: Lars Poulsen.

Meget større end folk aner
Christian Eriksen scorede hattrick for Danmark, og han viste endnu en gang, at han er blandt de absolut bedste spillere i verden, mener Åge Hareide.

- Han fungerer rigtig godt hos os. Jeg tror, han er en af de ti bedste spillere i verden.

- Han laver nogle fantastiske præstationer. Det er meget større, end folk aner. Det er så fint at se, siger Hareide.

Skal Danmark opnå succes ved VM i Rusland, bliver der brug for flere pragtpræstationer fra Eriksens side, påpeger landstræneren.

- De hold, som kommer til et VM og gør det godt, har altid en stjernespiller, som gør en forskel.

- De fleste hold er meget organiserede og svære at bryde ned, og så skal man have sådan en type (som Eriksen, red.), siger Hareide.

Interaktivt element

Allan Olsen - 14. nov. 2017 - kl. 22:42 To Russia with love: Eriksen, du er for sindssyg!

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 22:34 Kong Christian sendte Danmark til VM

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2017 - kl. 23:15 Ufatteligt: VM-helt sprænger karakter-skalaen

Landsholdsfodbold - 15. nov. 2017 - kl. 00:37 DBU-formand: Det trængte vi til!

Danmarks VM-historie

Det danske fodboldlandshold sikrede tirsdag aften den femte VM-deltagelse i historien.

Efter 0-0 mod Irland i København i den første playoffkamp lørdag vandt Danmark returkampen i Dublin sikkert med 5-1. Danskerne vinder dermed samlet med de samme cifre.

VM blev spillet første gang i 1930, og sådan er det gået for Danmark:

1930-1954: Afstod fra at deltage.

1958: Kvalificerede sig ikke.

1962: Afstod fra at deltage.

1966-1982: Kvalificerede sig ikke.

1986: Ottendedelsfinale.

1990-1994: Kvalificerede sig ikke.

1998: Kvartfinale.

2002: Ottendedelsfinale.

2006: Kvalificerede sig ikke.

2010: Røg ud i gruppespillet.

2014: Kvalificerede sig ikke.

2018: Er kvalificeret.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen