Choksejr! Vikingerne gør det igen

Island så ud til at måtte nøjes med et point hjemme mod Kroatien, men så slog islændingene til med sent mål

Foto: AP
Foto: AP

Islands fodboldlandshold slog til kort før tid, da holdet søndag aften hjemme tog imod topholdet Kroatien i VM-kvalifikationens gruppe I.

Kort før tid scorede Hördur Magnússon til 1-0, og resultatet i Reykjavik sender islændingene op på siden af Kroatien i topstriden.

Begge hold har 13 point for seks kampe, men Kroatien topper stadig gruppen, fordi holdet er bedst i de indbyrdes kampe mod Island.

Kun gruppevinderen kommer direkte til VM i Rusland næste år, mens de otte bedste toere i de ni europæiske VM-kvalifikationsgrupper får en ekstra mulighed i form af playoffkampe.

Begge hold havde meget svært ved at få afslutningerne til at ende inden for målrammen i Reykjavik, men mod afslutningen på kampen var Island tæt på at score to gange, inden den forløsende 1-0-scoring altså kom alligevel.

Kroatien og Island forfølges af en duo med hver 11 point. Duoen består af Tyrkiet og Ukraine.

Elmar Bjarnason i en duel med Sime Vrsaljko. Foto: AP
Elmar Bjarnason i en duel med Sime Vrsaljko. Foto: AP
 

Islændingene skabte sidste år sensation ved EM i Frankrig, i første omgang ved blot at kvalificere sig til slutrunden.

Ved EM formåede Island først at gå videre fra gruppespillet, og senere sendte ønationen England ud i ottendedelsfinalen med en sejr på 2-1.

Tyrkiet sejrede 4-1 ude over Kosovo efter 2-1 ved pausen.

Alle tre scoringer i første halvleg blev sat ind på hovedstød.

Volkan Sen headede Tyrkiet foran efter syv minutter, men midtvejs i første halvleg udlignede Amir Rrahmani på samme vis.

Cengiz Ünder pandede Tyrkiet foran 2-1 før pausen, og i de sidste 45 minutter lod Tyrkiet fødderne tale.

Det resulterede i scoringer fra Burak Yilmaz og Ozan Tufan.

Tidligere søndag vandt Ukraine 2-1 ude over Finland.

Finnerne har kun et point lige som Kosovo.

José Mourinho havde luret Kasper Dolberg før Europa League-finalen. Foto: All Over Press. Europa League - 11. jun. 2017 - kl. 20:33 Afslører Mourinhos Dolberg-plan: Vidste alt om danskeren

Se også: Afviser storklub: De var ikke søde ved Laudrup

Se også: Bombede Danmark tilbage mod VM: Nu skal stjernen giftes med kæresten

Statistikken taler imod José Mournhos påstande om et særligt hårdt program for portugiserens Manchester United. Foto: All Over Press Sport og Spil Mølby: Tør øjnene, Mourinho

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere