Comeback: Danmark rykker forbi Albanien

På den netop offentliggjorte FIFA-verdensrangliste er Danmark atter foran Albanien, som ellers kortvarigt har været placeret højere.

Danmark er ifølge den seneste verdensrangliste bedre end Albanien. (Foto: Lars Poulsen)
Danmark er ifølge den seneste verdensrangliste bedre end Albanien. (Foto: Lars Poulsen)

Albanien har i dele af 2015 har ligget over Danmark på FIFA's verdensrangliste. Men i dag - dagen før de to nationers møde - er der byttet om på rollerne.

Se også: Vild udvikling: Albanien har overhalet Danmark med raketfart

Danmark har således overhalet Albanien og er nu nummer 22 på verdensranglisten - tre pladser foran Albanien. Indtil i dag forholdt situationen sig omvendt, hvilket var første gang nogensinde, at albanerne var foran Danmark.

Nu kan Danmark altså - også i FIFA-regi - atter påtage sig favoritrollen i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Albanien.

En af de helt store overraskelser på den nye liste er, at Wales for første gang nogensinde rykker forbi 'storebror' England.

Se også: Nervøsitet før Albanien: Olsen lukker helt af

Waliserne indtager niende-pladsen efter en imponerende EM-kvalifikation, hvor de på nuværende tidspunkt fører deres gruppe foran Belgien. Englænderne formår lige akkurat at snige sig ind i top 10.

En anden bemærkelsesværdig udvikling er, at de spanske europa- og verdensmestre fra 2008 og 2010 falder ned på en ellevteplads.

Kampen mellem Danmark og Albanien fløjtes i gang i fredag klokken 20.45.

 

15 kommentarer
Vis kommentarer