Corinthians-boss bliver brasiliansk landstræner

Den 55-årige Corinthians-træner tager over som brasiliansk landstræner efter fyrede Carlos Dunga

Adenor Leonardo Bacchi - eller bare kaldet 'Tite' - overtager det ledige trænersæde som brasiliansk landstræner efter fyrede Carlos Dunga (Foto: AP)
Adenor Leonardo Bacchi - eller bare kaldet 'Tite' - overtager det ledige trænersæde som brasiliansk landstræner efter fyrede Carlos Dunga (Foto: AP)

Det bliver Adenor Leonardo Bacchi, der tager over som brasiliansk landstræner.

Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP.

Den 55-årige træner, der også blot lyder navnet "Tite", tager over efter fyrede Carlos Dunga, og Tite forlader dermed sit job som træner for den brasilianske klub Corinthians.

- Tite arbejder ikke længere for Corinthians. Han har accepteret invitationen fra Brasiliens fodboldforbund, siger São Paulo-klubbens præsident, Roberto de Andrade, ifølge AFP.

Det brasilianske fodboldforbund har endnu ikke offentliggjort Tite som landstræner eller bekræftet oplysningerne.

Tite er efter alt at dømme ny landstræner for Brasilien. Han har hidtil stået i spidsen for Corinthians (Foto: AP)
Tite er efter alt at dømme ny landstræner for Brasilien. Han har hidtil stået i spidsen for Corinthians (Foto: AP)
 

Tite har været i Corinthians over tre omgange, og han har tidligere været træner i klubber som Gremio, Atletico Mineiro og Palmeiras.

Carlos Dunga blev tirsdag fyret fra jobbet som Brasiliens landstræner i fodbold, efter at brasilianerne har skuffet fælt ved Copa America. Her røg Brasilien ud efter det indledende gruppespil, da holdet tabte til Peru, som i stedet gik videre sammen med Ecuador.

Det var første gang siden 1987, at Brasilien ryger ud af turneringen efter det indledende gruppespil.

Blamagen efterfulgte skuffelsen ved VM på hjemmebane i 2014, hvor Brasilien i semifinalen tabte 1-7 til Tyskland.

Se også: Brasiliens landstræner er fyret efter ny blamage

Brasilianerne var ikke tilfredse med dommeren. (Foto: Screenshot, TV3 Sport) Landsholdsfodbold - 13. jun. 2016 - kl. 10:20 Brasiliens landstræner bebrejder dommeren for exit

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere