Åge Hareide må have fået lidt af tænke over forud for Danmarks kommende kampe mod Gibraltar og Irland i EM-kvalifikationen.
Pierre-Emile Højbjerg var således helt ude af Southamptons trup, da klubben tabte 1-2 hjemme mod Everton lørdag eftermiddag.
Det var ikke kendt på forhånd, at danskeren var fraværende, så der blev givetvis rynket øjenbryn blandt Southamptons fans, over at anføreren ikke var en del af truppen.
Foklaringen kom dog kort inden kampen fra Southamptons manager, Ralph Hassenhüttel.
- Pierre fik hjernerystelse, da han ramte en anden spiller, og det betyder, at han er ude i dag, lød forklaringen om træningsuheldet.
Det er ikke opløftende nyt for Åge Hareide og Danmark, der skal have minimum et point i kvalifikationens sidste kamp mod Irland i Dublin for at være helt sikker på at kvalificere sig til næste sommers slutrunde.
Forud for skæbnekampen i Irland venter en formsag hjemme i Parken mod gruppens absolutte bundhold Gibraltar.
Det er endnu uvist, om hjernerystelsen får betydning for Højbjergs deltagelse i de to kampe. Southampton-kaptajnen blev skiftet ind i 1-0-sejren over Schweiz, mens han startede på banen i den seneste testkamp mod Luxenbourg.
Danmark møder Gibraltar fredag i næste uge, inden Irland venter den følgende mandag.
Du kan se hele den danske trup nedenfor.
Intet spor af Eriksen i ny Tottenham-nedtur