Daniel træder frem: Derfor sagde jeg ja til landsholdet

Daniel Holm fra Skovshoved har sat ord på, hvorfor han har valgt at gå mod Spillerforeningen og stiller op til landskampen mod slovakiet

Identiteten på spillerne kom frem på tirsdagens historiske pressemøde i Bratislava. (Fotograf: Lars Poulsen)

Skal, skal ikke.

For alle danske fodboldspillere er det en ære at spille på landsholdet. Men i den verserende konflikt er der gået fagforeningskamp i den, og derfor er billedet blevet mere mudret.

De faste spillere sagde fra over for DBU, og det stod snart klart, at kollegerne organiseret i Spillerforeningen gjorde det samme.

Derfor blev det en broget skare af spillere, der tirsdag rejste til Bratislava for at møde Slovakiet onsdag.

En af dem er Daniel Holm, der til dagligt spiller i 2. divisions-klubben Skovshoved.

Artiklen fortsætter under billedet

Daniel Holm har sat på de sociale medier forklaret, hvorfor han takkede ja til at spille på det danske nød-landshold. Privatfoto
Daniel Holm har sat på de sociale medier forklaret, hvorfor han takkede ja til at spille på det danske nød-landshold. Privatfoto

Angriberen lagde tirsdag aften en opdatering ud på sin Facebook-profil, hvor han forklarede sit valg:

- Kære alle. Tak for alle jeres beskeder og tilkendegivelser. Jeg har i denne svære tid for landsholdet, besluttet mig for at jeg gerne vil hjælpe. Hjælpe Danmark og hjælpe dansk landsholdsfodbold.

- Vi elsker alle at se landsholdet spille fodbold, og vi elsker endnu mere at se dem til slutrunder som i sommer. Hvis det skal kunne lade sig gøre fremadrettet, skal kampen imod Slovakiet afvikles. Derfor har jeg valgt at takke ja til at hjælpe holdet onsdag imod Slovakiet.

- Det bliver den største dag i mit liv, og jeg håber at i vil kigge med. Jeg er klar på samtlige reaktioner, positive som negative, skriver Skovshoved-angriberen, der har modtaget en del reaktioner - dog flest positive.

Han er i øvrigt ikke helt uvant med at optræde i rødt og hvidt. Han har nemlig otte ungdomslandskampe på U16-, U17- og U18-landsholdet.

Det engelske fodboldlandshold står sammen om at donere deres indkomst til velgørenhed. Foto: AP Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 22:04 Undrer sig over Danmark - i udlandet spiller stjernerne gratis

Her kan du se DBU-bossen give sin forklaring fra tirsdagens pressemøde i Bratislava. (Video:  Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 19:51 Hårdt ramt DBU-boss: Undskyld

Simon Kjær er blevet en af hovedpersonerne i landsholdskonflikten, efter DBU har stævnet hans sponsor Nordicbet for en million kroner. Arkivfoto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 22:39 Sådan reagerer sponsorer på landsholdskonflikten

Se også: Danske stjerner prøver i 11. time: Kom nu, DBU

Se også: Slovakkerne sukker: Landskamp bliver værdiløs

En anden af de udtagede spillere, Christian Offenberg, scorer her en kongekasse for sin klub i det daglige, Avarta. (Video: Avarta Elite/Divisionsforeningen)

226 kommentarer
Vis kommentarer