Danmark går efter EM-værtsskab i fodbold

Danmark går sammen med Norge, Sverige og Finland og vil give et bud på at blive EM-vært i 2025

En del af EM om tre år kan blive på dansk grund. Foto: Stephen McCarthy/Getty Images
En del af EM om tre år kan blive på dansk grund. Foto: Stephen McCarthy/Getty Images

Danmark kan blive medvært for kvindernes fodbold-EM i 2025.

Sammen med Norge, Sverige og Finland vil Danmark komme med et bud på at afholde mesterskabet.

Det siger formanden i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller.

- Vi har besluttet at byde på EM for kvinder i 2025. De fire nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland supporteret af Færøerne og Island, siger Jesper Møller.

Tidligere har DBU undersøgt mulighederne for at afholde mesterskabet alene, men øget fokus på kvindefodbolden og de høje krav til EM-stadionerne har gjort en sådan plan urealistisk.

- Vi har set de budkrav, der stilles fra Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.), og det bliver for stor en opgave for Danmark at løse alene.

- Overvejelserne har simpelthen været, hvordan vi kommer med det stærkest mulige bud, så vi sikrer, at vi får en slutrunde til Norden.

- Vi er nødt til at søge samarbejde med de nordiske lande for at kunne løfte en slutrunde, siger Jesper Møller.

Polens Fodboldforbund meddelte i sommer, at landet også er kommet med et bud på EM-værtskabet i 2025.

Det forventes, at Uefa vil udpege en vært i december næste år. Senest i august næste år skal interesserede lande have indsendt deres ansøgning om EM-værtskabet.

Tilbage i 2019 fortalte Jesper Møller, at de nordiske lande ville undersøge muligheden for at være VM-værter i 2027.

Planerne om at gå efter VM i 2027 er foreløbig sat på pause, oplyser Jesper Møller fredag. I stedet fokuserer de nordiske lande efter at få EM-slutrunden i 2025.

- Vi har indtil videre valgt at parkere vores interesse for VM i 2027 for kvinder. Det er beslutningen.

- Vi er endnu ikke sikre på, om vi vil komme med et bud for 2027. Vi har besluttet at afvente, indtil vi ved mere om stadionkravene fra Fifa (Det Internationale Fodboldforbund, red.).

- Før kan vi ikke tage en endelig beslutning, siger Jesper Møller.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri