Danmark holdt legestue

Robert Skov og Kasper Dolberg lyste op på en aften, hvor Danmark udbyggede rækken af ubesejrede til 32 kampe

Landstræneren svarede på eksperternes kritik efter sejren over Schweiz. Video: dplay

AALBORG (Ekstra Bladet): 4-0 over Luxembourg falder ingen på halen over.

Men til gengæld er det værd at kippe med flaget for den danske mentalitet og vindervilje. 9043 tilskuere i Aalborg havde en hyggelig aften til en testkamp, hvor det i perioder var ren legestue.

Det er en imponerende evne til at vinde, som Åge Hareide har skabt med landsholdet. Vi har tidligere for år tilbage set mange sløje og kedelige testkampe, hvor spillerne ikke yder det optimale, fordi der ikke står noget på spil.

Selv om modstanderen ’kun’ var nummer 93 på ranglisten, så er Luxembourg en nation, der har udviklet sig meget de senere år. Det er først og fremmest et hold, der forsøger at spille fodbold.

Men Åge Hareides mandskab fik ikke kun vist skarphed foran målet. Der var også flydende kombinationsspil og ganske seværdig fodbold.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skov og Dolberg fejrer en kasse. Foto: Lars Poulsen.
Skov og Dolberg fejrer en kasse. Foto: Lars Poulsen.

Skov sprudlede
Robert Skov fik chancen på højrekanten, hvorfra han var livlig, udfordrede og i et forrygende spillehumør specielt før pausen.

Han kom til afslutninger og havde et farligt frispark, der røg lige over mål. Og så var han stærkt involveret i 2-0 træfferen, der er et skoleeksempel på, hvordan Åge Hareide ønsker at spille fodbold.

Christian Eriksen fik bolden, sendte Robert Skov af sted på højrekanten. Han løb over halv banelængde og serverede bolden for Kasper Dolberg i feltet. Tre boldberøringer før scoring. Et mål, der bør bruges til undervisning. For selv om landsholdet skal spille på en anden måde efter næste sommer, så er hurtig omstillingsfodbold altid et våben at hive op fra skuffen.

Forinden havde Martin Braithwaite scoret efter et hjørnespark, hvor Kasper Dolberg spillede på tværs til Braithwaite.

Men også Kasper Dolberg viste lovende takter på en aften, hvor Nice-bomberen scorede to mål i den time, han var på banen.

3-0 træfferen efter pausen var også med udgangspunkt i få stationer før afslutning. Pierre Emile Højbjerg til Henrik Dalsgaard, der slog en flad aflevering på tværs, hvor Kasper Dolberg dukkede op.

Artiklen fortsætter under billedet...

Åge Hareide kunne glæde sig over en professionel indsats fra sine spillere. Foto: Lars Poulsen.
Åge Hareide kunne glæde sig over en professionel indsats fra sine spillere. Foto: Lars Poulsen.

Gytkjær scorer altid
Christian Gytkjær fik den sidste halve time i stedet for Kasper Dolberg. Og selvfølgelig scorede bomberen.

Med sin fjerde træffer i fire landskampe viste han, hvorfor han er berettiget til at være med. For han står bare altid de rigtige steder. Det gjorde han også, da Henrik Dalsgaard slog endnu et godt indlæg.

Kasper Schmeichel viste igen klasse. Han blev sat på prøver i to tilfælde, hvor hans hurtige reaktionsevne sikrede, at han for fjerde landskamp i træk holdt nullet for Danmark.

Og hvad kan Åge Hareide så bruge 4-0 sejren over Luxembourg til? Han fik set, at Robert Skov og Kasper Dolberg er nogle af dem, der presser sig på til startformationen i november. Og så fik han set et meget veloplagt dansk hold med enorm spilleglæde.

Joachim Andersen fik sin landsholdsdebut, da han ti minutter før tid afløste anfører Simon Kjær.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danmark var en masse på bolden mod Luxembourg. Foto: Lars Poulsen.
Danmark var en masse på bolden mod Luxembourg. Foto: Lars Poulsen.

Skal spille mere og sparke mindre
Det store tema efter den danske 1-0 triumf mod Schweiz i lørdags har været, at Danmark ikke spillede særlig godt og vandt heldigt

Underholdning, sprudlende spil og sejre er den bedste cocktail, men Åge Hareide har haft succes med en pragmatisk tilgang til spillet, hvor han ofte går på kompromis med spillestilen.

Han er ikke bange for, at Danmark skal slå en lang aflevering og til tider spille lidt primitivt, hvis det er svært at kombinere sig gennem en stærkt og kompakt defensiv. Hareide vil vinde fodboldkampe for enhver pris. Og det har han haft stor succes med.

Fodbolddirektør Peter Møller ønsker en helt andel stil. Danmark skal groft sagt spille meget mere og sparke mindre.

Frem til næste sommer er Peter Møller tvunget til at give Åge Hareide arbejdsro, fordi nordmanden har stor succes med den måde Danmark spiller på. Groft sagt får han det maksimale ud af det spillermateriale, han har til rådighed. Men udløbsdatoen er sat. Efter EM-slutrunden næste sommer kommer Danmark til at være et mandskab med et helt andet udtryk.

4-0 sejren over Luxembourg var 32. kamp i træk for Åge Hareide uden nederlag.

Og det er nu engang sådan i fodbold, at vinderen altid har ret. Og det har Åge Hareide for tiden.

Se også: Peter Møller freder Hareide

Se også: Iskold reaktion: - Åge gider sgu ikke DBU

Se også: Ordkrig efter racisme-skandale: - Idioter

1 af 12 Daniel Wass når højest. Foto: Lars Poulsen
2 af 12 Simon Kjær og Martin Braithwaite er uenig med dommeren. Foto: Lars Poulsen
3 af 12 Mathias Zanka Jørgensen har godt fat i en modstander. Foto: Lars Poulsen
4 af 12 Landstræner Åge Hareide så tilfreds ud. Foto: Lars Poulsen
5 af 12 Simon Kjær skiftes ud - både han og Åge Hareide er glade. Foto: Lars Poulsen
6 af 12 Robert Skov var flyvende. Foto: Lars Poulsen
7 af 12 Christian Gytkjær har scoret til 4-0 - Daniel Wass omfavner ham. Foto: Lars Poulsen
8 af 12 Christian Gytkjær scorer til 4-0. Foto: Lars Poulsen
9 af 12 Kasper Dolberg har scoret til 3-0 - Henrik Dalsgaard, Robert Skov og Lukas Lerager er klar med hyldest. Foto: Lars Poulsen
10 af 12 Kasper Dolberg scorer til 3-0. Foto: Lars Poulsen
11 af 12 Robert Skov kæmper. Foto: Lars Poulsen
12 af 12 Martin Braithwaite har scoret til 1-0 - lykønskes af Christian Eriksen. Foto: Lars Poulsen
84 kommentarer
Vis kommentarer