Danmark kan ende i dynamitgruppe

Danmark er blevet en del af A-gruppen i Nations League og vil være i tredje seedningslag til lodtrækningen

Se Danmark holde legestue, sidst de spillede i Parken. Fremover bliver modstanden en helt anden, når der skal spilles Nations League. Video: Dplay

Danmarks fodboldlandshold bliver seedet i tredje lag i A-gruppen i Nations League.

Det bekræfter Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) onsdag på sin hjemmeside, efter at UEFA's eksekutivkomité holdt møde i Nyon.

Danmark er i samme lag som Bosnien-Hercegovina, Ukraine og Sverige.

Fra øverste lag kan Danmark trække Portugal, Holland, England og Schweiz. Fra andet lag er de potentielle modstandere Belgien, Frankrig, Spanien og Italien, mens Kroatien, Polen, Tyskland eller Island venter fra fjerde lag.

Lodtrækningen finder sted 3. marts.

I efteråret 2018 var Danmark i den næstbedste gruppe. Danskerne kom i pulje med Wales og Irland. Danmark vandt gruppen og sikrede sig oprykning til den bedste gruppe.

Siden besluttede UEFA at udvide den bedste gruppe - A-gruppen - fra 12 til 16 hold, som denne gang skal fordeles i fire puljer.

Dynamit eller?

Det danske fodboldlandshold kan som oprykker ende i nogle ret interessante grupper, når der trækkes lod til Nations League næste år. Her kommer et par bud...:

Dynamit-gruppen

Holland
Frankrig
Danmark
Tyskland

Lidt mere la la...

Schweiz
Italien
Danmark
Island

Nations League-gruppekampene spilles fra september til november i 2020.

Til den tid vil Danmarks landstræner hedde Kasper Hjulmand. Den tidligere FC Nordsjælland-træner afløser Åge Hareide, efter at Danmark har deltaget ved EM-slutrunden.

På mødet i Nyon onsdag blev det også besluttet, at VM-kvalifikationen i 2021 består af ti grupper. Alle ti gruppevindere går direkte videre til VM i Qatar i 2022, mens der skal findes tre vindere via playoffkampe.

Det skriver UEFA på Twitter uden at uddybe, hvilke hold der ender i playoffkampene. Men 'flere detaljer følger', skriver forbundet.

I alt 13 europæiske lande får billet til VM-slutrunden.

Det blev også vedtaget, at der skal indføres VAR (Video Assistant Referee) i playoffkampene om EM-billetter i marts og i VM-kvalifikationen i 2021. Det skal formelt godkendes af Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).

Se også: Overraskende melding: Vil næsten hellere være tilskuer

Se også: Dansk drømmelodtrækning: Her er EM-grupperne

Se også: Du kan se Danmark: Flere EM-billetter i vente

Simone Böhme brugte først penge på sine tatoveringer, og nu ryger der over tid 25.000 kroner på at få dem væk igen. Alle på nær én. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil VM's samba-dansker fortrød: Tuscherne rasler af kroppen

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere