Danmark må undvære 'en af Europas bedste'

- Simon Kjær var en af de bedste midtstoppere ved VM, og faktisk synes jeg han har udviklet sig til af de bedste stoppere i Europa, mener Åge Hareide

Simon Kjær, der her ses i samtale med assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson, går glip af de to kampe mod Wales og Irland. Landstræner Åge Hareide mener, han er en af Europas bedste midtstoppere.Foto: Henning Bagger, Scanpix.
Simon Kjær, der her ses i samtale med assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson, går glip af de to kampe mod Wales og Irland. Landstræner Åge Hareide mener, han er en af Europas bedste midtstoppere.Foto: Henning Bagger, Scanpix.

I sidste måned var Christian Eriksen ude. Nu er det anfører Simon Kjær, der ikke kommer med i de forestående landskampe.

Åge Hareide kommer ikke til at stille stærkeste hold i de to november-kampe mod Wales og Irland i Nations League.

- Vi kommer til at savne Simons store lederegenskaber og enorme erfaring. Jeg synes, han har haft et fantastisk 2018. Under VM var han en af slutrundens bedste midtstoppere.

- Nu er han blevet skadet, men jeg betegner Simon som en af Europas bedste stoppere, mener landstræneren, der formentlig vælger Andreas Christensen som makker til Mathias Zanka Jørgensen mod Wales 16. november i Cardiff.

- Det bekymrer mig lidt, at Andreas ikke får særlig meget spilletid. Forhåbentligt giver det ham inspiration at spille på landsholdet. Men når Simon er væk giver det andre muligheden for at gribe chancen. Som forsvarsspiller skal du helst ikke lave fejl, påpeger han.

Bjelland kan komme i spil
Simon Kjær har ellers været en særdeles loyal partisoldat, siden Åge Hareide overtog ansvaret for holdet i marts 2016. landsholdet har spillet 30 kampe og Simon Kjær har optrådt i 29 af dem. Kun venskabskampen mod Tyskland i juni 2017 stod han over.

Udover en offensivspiller skal landstræneren også udtage en defensiv spiller til sin landsholdstrup til de to kampe mod Wales og Irland.

Holdkammeraterne Andreas Bjelland og Nicolai Boilesen kæmper og bejler til den ene plads i truppen.

- Jeg har talt med Andreas Bjelland, han vil gerne spille på landsholdet igen. Jeg synes, han har leveret stabilt for FCK. Og så er det godt han spiller fast, pointerer landstræneren.

Se også: Derfor dropper Hareide FCK-komet

Se også: Dårligt nyt til Hareide: Simon Kjær må holde pause

Se også: Christian Eriksen er blevet sin skade kvit

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere