Danmark skal spille for lukkede døre

Det danske U21-landshold skal spille uden tilskuere, når holdet gæster Rumænien i EM-kvalifikationskampen

Også weekdendens Superligarunde blev afviklet uden tilskuere. Her mødes FCN og Brøndby for tomme tribuner. Video: Discovery Networks Danmark

Det danske U21-landshold skal spille uden tilskuere, når holdet gæster Rumænien i EM-kvalifikationskampen 31. marts.

Kampen rykkes fra Craiova til Plioesti nær Bukarest. Det skyldes frygt for coronavirus, fortæller Dansk Boldspil-Union (DBU) til Ritzau.

Det er de rumænske myndigheder, der har anbefalet, at fodboldkampen blev rykket og spillet for lukkede døre.

Danmark topper gruppen med 15 point efter de første fem kampe. Rumænien er den nærmeste forfølger med ti point efter fem kampe på andenpladsen.

Ifølge DBU samles U21-spillerne og træner i spanske Barcelona fra 25. marts, inden holdet rejser videre til Rumænien.

En af de nøglespillere, der kan få praktiske problemer med at komme med til kampen, er Bologna-spilleren Andreas Skov Olsen.

Det skyldes, at Italien, hvor danskeren spiller til dagligt, er et af de områder, hvor det kan være svært at komme til og fra på grund af udbruddet af coronavirus.

Hos DBU satser man dog fortsat på, at Andreas Skov Olsen kan komme med til kampen mod Rumænien.

Se også: Dansk stjerne nægtet kærlig hilsen

Se også: Eventyrlig CL-bedrift: Komplet mål-amok

Sport og Spil Manager-eksperten anbefaler dem: Men pas nu på!

2 kommentarer
Vis kommentarer