Danmark slår Færøerne 1-0 i uventet gyser

Det danske landshold flirtede med fiasko på Færøerne, der først blev knækket i det 85. minut takket være en scoring af Jonas Wind

Danmark slår Færøerne 1-0 i uventet gyser

Efter fire sejre i træk og 16-0 i målscorer balancerede Danmark på kanten af den helt store fiasko mod Færøerne.

Danmark vandt knebet 1-0 på en scoring af Jonas Wind fem minutter før tid. Wind headede en frisparksbold fra Mathias Jensen i mål via den ene opstander.

Kasper Hjulmand satsede, og han var tæt på at tabe.

Landstræneren skiftede hele ni mand fra 2-0 sejren over Skotland. Der var kun genvalg til Kasper Schmeichel og Andreas Christensen.

Og de mange udskiftninger fik konsekvenser. Det var ved at gå galt for Danmark. Færøerne ramte således overliggeren i anden halvleg,

Uden dynamikken
For kønt var det bestemt ikke, hvad danskerne leverede på banen. Holdet savnede lederskab, styring og frem for alt struktur på spillet.

Færøerne kom noget tættere på scoring end Kasper Schmeichel og co. brød sig om. Foto: Lars Poulsen
Færøerne kom noget tættere på scoring end Kasper Schmeichel og co. brød sig om. Foto: Lars Poulsen
 

Den sædvanlige dynamik og det hurtige opspil så man alt for sjældent.

Færøerne kæmpede med alt, hvad de havde. Et enormt fighterhjerte og en hårdtarbejdende defensiv holdt stand i 85 minutter.

Kasper Hjulmand forsøgte lidt samme opskrift som i foråret, hvor han til hjemmekampen mod Moldova skiftede ti mand. Det var problemfrit i foråret, men sådan blev det ikke på Færøerne.

Første halvleg var usammenhængende, og Danmark havde vanskeligt ved at finde rytmen. Det blev mere kaos-fodbold end organiseret og flydende, som landstræneren havde ønsket sig.

Jonas Wind havde bolden i nettet to gange. Begge blev tjekket af VAR og kun den ene godkendt. Foto: Lars Poulsen
Jonas Wind havde bolden i nettet to gange. Begge blev tjekket af VAR og kun den ene godkendt. Foto: Lars Poulsen
 

De mange udskiftninger betød, at danskerne sled med at nedbryde den massive færøske mur.

Foran 6500 begejstrede færinger kæmpede og fightede hjemmeholdet for hver en bold. De gik tilmed højt og pressede danskerne i startfasen af kampen.

De 200 fanatiske færinger bag det ene mål slog i stortrommen og sang det meste af opgøret.

Andreas Christensen ramte godt nok stolpen, men danskerne sled med at skabe store, åbne muligheder.

Scoringen kom dog kort før pausen. Jonas Wind sparkede den i en flot bue over den færøske keeper, men VAR-dommerne annullerede målet, fordi Wind i opspillet stod offside.

Daramy taget ud
Kasper Hjulmand handlede i pausen og skiftede to mand.

Debutanten Rasmus Kristensen og en meget anonym Mohamed Daramy blev i pausen byttet ud med Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle. Og kort efter pausen kom den tredje udskiftning, da en svag Jacob Bruun Larsen blev afløst af Mikkel Damsgaard.

Yussuf Poulsen ærgrer sig over at mangle det sidste i at nå frem til et indlæg. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen ærgrer sig over at mangle det sidste i at nå frem til et indlæg. Foto: Lars Poulsen
 

De tre udskiftninger var et klart signal om, at landstræneren ikke var tilfreds med spillet. Men det gav ingen chok-effekt med frisk blod på banen.

Efter 1-0 sejren er Danmark nu suverænt på førstepladsen med 15 point efter fem kampe og en målscorer på 17-0.

Tirsdag kommer de nærmeste rivaler fra Israel på besøg. En dansk sejr vil øge forspringet på førstepladsen. Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM.

Forløsning hos landstræner og matchvinder. Foto: Lars Poulsen
Forløsning hos landstræner og matchvinder. Foto: Lars Poulsen
 

Læs også analysen af Brøndbys transfervindue: Brøndbys barske kamp: Klubben står svagere (Ekstra Bladet PLUS+)

Læs også analysen af FCK's transfervindue: FCK's plan gik næsten op: Kun én ting nager (Ekstra Bladet PLUS+)

Danmark slår Færøerne 1-0 i uventet gyser

Øv! Dansk scoring annulleret: 0-0 i pausen