Danmark spiller 1-1 mod Tyskland i testkamp før EM

Yussuf Poulsen stod for udligningen, da Danmark spillede 1-1 mod Tyskland i den næstsidste testkamp forud for EM - defensiven er stærk, offensiven halter

Danmark spiller 1-1 mod Tyskland i testkamp før EM

Highlights: Danskerne led under tysk dominans, men lykkedes alligevel med uafgjort i testkamp

Skal du slå vennerne i EM-manager? Her er ekspertens røverkøb i Danmarks gruppe.

Danmark fik en resultatmæssig fin optakt til EM med 1-1 mod Tyskland i den næstsidste testkamp før EM begynder.

Men Danmark har mest grund til at være mest tilfredse med resultatet efter et opgør, hvor Kasper Hjulmands tropper ikke ramte et stabilt niveau over 90 minutter, men i perioder fik vist, at de kan spille lige op med Tyskland.

Der var stor forskel på indsatsen hos danskerne i de to halvlege. Før pausen så det skidt ud, mens der var flere opløftende momenter i anden halvleg. Det var en helt anden dansk indstilling vi så i anden halvleg, hvor Kasper Dolberg bød sig fint til

Florian Neuhaus bragte tyskerne foran kort efter pausen, da Joakim Mæhle ved en fejl sendte bolden i fødderne på ham inde i feltet.

Yussuf Poulsen udlignede til 1-1 på en genial frispilning fra Christian Eriksen. Foto: Federico Gambarnini/Reuters.
Yussuf Poulsen udlignede til 1-1 på en genial frispilning fra Christian Eriksen. Foto: Federico Gambarnini/Reuters.

Stærk defensiv
Tyskerne virkede på mange måder i kontrol, men Danmark fik 1-1 i et opgør, hvor de reelt ikke skabte mange chancer.

Men Christian Eriksen lynede i et moment, da han spillede Yussuf Poulsen fri med en genial stikning.

Selv om modstanderen var en af EM-favoritterne fra Tyskland, må det bekymre Kasper Hjulmand en smule at se, hvor dårligt den danske offensiv fungerede. Det var ikke meget sammenhængende angrebsspil, som danskerne evnede at diske op med.

Til gengæld ser defensiven meget solid ud. Kasper Schmeichel leverede som altid en stærk indsats, lige som Simon Kjær og Jannik Vestergaard var store stærke klipper med fejlfrie præstationer.

Danmark rejste sig efter en svag første halvleg og fik 1-1 mod Tyskland. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix.
Danmark rejste sig efter en svag første halvleg og fik 1-1 mod Tyskland. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix.

Sløv halvleg 

Hele den danske offensiv var væk specielt før pausen. De evnede slet ikke at holde fast i bolden. Læg så dertil, at Christian Eriksen havde en udpræget offday.

Den danske kreatør havde meget svært ved at finde fodfæste før pausen, hvor Danmark leverede den hidtil svageste halvleg, siden Kasper Hjulmand tiltrådte sidste sommer.

Tyskland var hurtigere i både tanke og handling. Samtidig løb de mere for hinanden, mens danskerne slet ikke var boldsikre nok.

Torsdag rejser landsholdstruppen retur fra Østrig til Danmark, hvor de opslår EM-lejr på Hotel Marienlyst i Helsingør under hele slutrunden.

Danmark spiller den sidste testkamp søndag mod Bosnien på Brøndby Stadion. Her ventes Kasper Hjulmand at bringe flere reserver i spil.

EM begynder 12. juni i Parken, hvor modstanderen er Finland.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)