Danmark stormer mod EM efter ny sejr

De danske U21-herrer vandt 1-0 ude mod Finland og topper gruppen i EM-kvalifikationen med maksimumpoint

Highlights: De danske U21-drenge spiller sig til tops med en sejr over Finland

Det danske U21-landshold i fodbold hentede mandag sin tredje sejr i træk i EM-kvalifikationen. 

Her kunne landstræner Albert Capellas se sit hold slide sig til en 1-0-sejr på udebane over Finland.

Dermed topper de danske spillere gruppe 8 med ni point efter tre kampe. 

Danmark er eneste hold i gruppen, der endnu ikke har sat point til efter sejre over Rumænien og Nordirland tidligere. 

Kampen var et topopgør, da Finland for en kamp mere var et enkelt point foran Danmark inden opgøret. 

Danmark fik en fremragende indledning på opgøret, da Nikolas Nartey allerede efter 12 minutter bragte danskerne foran 1-0, og mere blev der ikke scoret i opgøret. 

Midtbanespilleren satte selv et angreb i gang, og efter nogle kombinationer endte bolden igen hos Hansa Rostock-spilleren, som scorede med en flad afslutning lidt uden for feltet. 

Det var 19-årige Nikolas Narteys første mål for det danske U21-landshold.

Foto: JUSSI PARTANEN/Ritzau Scanpix
Foto: JUSSI PARTANEN/Ritzau Scanpix
 

Han skiftede som ung fra FC København til FC Köln, hvor han var på kontrakt i to sæsoner. 

I denne sommer blev han solgt til Stuttgart, som med det samme sendte ham videre på leje til Hansa Rostock, der spiller i den tyske 3. Bundesliga. 

Her er han i denne sæson noteret for fire kampe og et oplæg. 

EM spilles i Ungarn og Slovenien i juni i 2021. 

De ni gruppevindere samt den bedste toer på tværs af grupperne kvalificerer sig direkte sammen med værtslandene. 

De resterende otte toere spiller playoffkampe om de sidste fire plader. 

Det danske U21-landshold har deltaget ved de seneste tre EM-slutrunder.

Kasper Schmeichel kunne ikke finde på at melde afbud til en landskamp, selv om det kun er en testkamp. Ved mandagens træning på Aalborg Stadion var han en tur i marken. Foto: Lars Poulsen, Polfoto. Landsholdsfodbold Schmeichel: Det er et ubehageligt spørgsmål

Åge Hareide har fået nok af DBU, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold Iskold reaktion: - Åge gider sgu ikke DBU

Sport og Spil Superligaen Indefra: Afvist af træner-favoritten

6 kommentarer
Vis kommentarer