Danmark vinder 3-1 over Færøerne

Andreas Skov Olsen, Jacob Bruun Larsen og Joakim Mæhle scorede målene for Danmark, der med sejren har vundet ni ud af ni kampe i VM-kvalifikationen. Færøerne kom også på tavlen og blev den første nation til at score mod Danmark i VM-kvalifikationen

Færøsk keeper på glatis: Skov Olsen opsnuser chancen og bringer Danmark i front.

Danmark fortsætter sejrsstimen i VM-kvalifikationen. 3-1 over Færøerne var den niende sejr af ni mulige.

Men miniputterne fra Færøerne blev den første nation i VM-kvalifikationen til at score mod Kasper Schmeichel.

Og den scoring fik Schmeichel helt op i det røde felt. Landsholdskeeperen skældte ud på alt og alle efter den færøske hovedstødsscoring.

Kasper Schmeichel var rødglødende efter Færøernes reducering. Dermed røg Danmarks historiske defensive indsats med en kval uden af indkassere. Foto: Lars Poulsen
Kasper Schmeichel var rødglødende efter Færøernes reducering. Dermed røg Danmarks historiske defensive indsats med en kval uden af indkassere. Foto: Lars Poulsen
 

30-1 er trods alt den suveræne målscorer for Kasper Hjulmands tropper, der allerede tilbage i oktober kvalificerede sig til VM-slutrunden næste vinter i Qatar.

Parken var klædt i rødt og hvidt. Men de danske fans fik ikke helt den fest, de var kommet for.

De 35.531 i Parken klappede og forsøgte at opildne de danske spillere, men Hjulmands tropper havde svært ved at finde det ekstra gear på den halvkolde november-aften.

Derfor endte det hele som en rodet og lidt tam affære i Parken, men Kasper Hjulmand stillede også med et mandskab, hvor specielt midtbanen ikke havde de store relationer til hinanden.

Det var endnu en bøvlet omgang mod et herorisk landshold fra Færøerne. Foto: Lars Poulsen
Det var endnu en bøvlet omgang mod et herorisk landshold fra Færøerne. Foto: Lars Poulsen
 

Danmarks VM-topscorer Andreas Skov Olsen scorede før pausen sin femte træffer i VM-kvalifikationen efter et fint opspil fra Daniel Wass og Yussuf Poulsen. Det var ingen ulempe, at den færøske keeper gled, da bolden var på vej over til Skov Olsen.

Yussuf Poulsen var også med i 2-0 målet, da han løb dybt på Jens Stryger Larsens fine fremlægning.

Han fik bugseret bolden på tværs i feltet, hvor Jacob Bruun Larsen scorede karrierens letteste mål. Fra under én meters afstand løb han bolden i mål.

Jacob Bruun Larsen blev således den 18. danske målscorer i VM-kvalifikationen. Et imponerende tal!

Jacob Bruun Larsen skulle kun bruge fem minutter på banen, og så fik han scoret sit første A-landskampsmål. Foto: Lars Poulsen
Jacob Bruun Larsen skulle kun bruge fem minutter på banen, og så fik han scoret sit første A-landskampsmål. Foto: Lars Poulsen
 

Til trods for skuffelsen over den færøske reducering, fik Parkens publikum et forrygende mål at gå hjem på.

Joakim Mæhle loppede bolden over den færøske keeper til 3-1. Det var backens femte scoring, og han deler nu topscorerværdigheden sammen med Skov Olsen.

Kasper Hjulmand havde valgt to af de nye, unge talenter til sin startformation. Mohamed Daramy og Jesper Lindstrøm fik chancen, men det var ingen stor succes specielt før pausen.

Daramy valgte ofte de forkerte løsninger og ramte ikke sine medspillere før pausen, mens Jesper Lindstrøm havde meget svært ved at finde rytmen.

Daramy løftede sig marginalt efter pausen, men blev udskiftet sammen med Lindstrøm efter en times spil.

Mohamed Daramy fik chancen fra start - ligesom Jesper Lindstrøm. Ingen af dem imponerede synderligt. Foto: Lars Poulsen
Mohamed Daramy fik chancen fra start - ligesom Jesper Lindstrøm. Ingen af dem imponerede synderligt. Foto: Lars Poulsen
 

Der blev faktisk først ro over de danske spil, da rutinerede Thomas Delaney kom på banen efter en times spil. Danmark havde savnet hans overblik og store erfaring centralt på banen.

Christian Nørgaard fik en advarsel efter pausen og derved er Brentford-spilleren ude med karantæne i mandagens sidste kvalkamp mod Skotland.

Skotterne har sikret andenpladsen og skal dermed kæmpe om en af de tre europæiske VM-pladser. Men det bliver helt sikkert en kamp, hvor skotterne vil gøre alt for at være de første til at besejre Danmark i kvalifikationen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby