Danmarks U21-landshold besejrer Ukraine i testkamp

Kenneth Zohore og Lucas Andersen kom på scoringslisten, da Danmarks U21-landshold slog Ukraine

Zohore kom på tavlen (Foto: Claus Bonnerup)
Zohore kom på tavlen (Foto: Claus Bonnerup)
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Mens det danske A-landshold i fodbold har svært ved at finde netmaskerne i den igangværende EM-kvalifikation, viste det danske U21-landshold mere målfarlighed, da det tirsdag aften mødte Ukraine i en venskabskamp på udebane.

Niels Frederiksens tropper vandt 3-1, og dermed fik den nye træner oprejsning for nederlaget til Tyskland i debutkampen i sidste uge.

Allerede efter seks minutter kom Danmark på sejrskurs, da OB-angriberen Kenneth Zohore scorede til 1-0.

Efter 20 minutter lykkedes det ukrainernes Ihor Zhurakovskyi at udligne til 1-1, men 12 minutter senere sørgede Lucas Andersen, der er udlejet fra Ajax til Willem II, til ny dansk føring.

17 minutter før tid slog et selvmål af Ihor Duts den danske sejr fast til 3-1.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind