Danmarks VM-modstander ordnede Island

Tre Superligaspillere var i aktion, da Danmarks kommende VM-modstandere Peru i nat besejrede Island med 3-1 i en testkamp

Når Danmark til sommer skal deltage ved VM-slutrunden i Rusland venter der puljekampe mod Frankrig, Australien og Peru.

Og mens det danske landshold kun lige overkom Panama med 1-0 i weekenden og tirsdag spillede 0-0 mod Chile i Aalborg, så har Peru ikke haft samme problemer med at score mod deres europæiske modstandere.

I weekenden besejrede sydamerikanerne Kroatiens verdensstjerner med 2-0, og natten til onsdag dansk tid sejrede Edison Flores og co. så igen, da de mødte Island på amerikansk grund i en testkamp.

AaB-spilleren var endnu engang at finde i Perus startopstilling, ligesom at både Brøndbys Hjortur Hermannsson og AC Horsens Kjartan Finnbogason startede ind for Island.

Peru fik en drømmestart på opgøret efter tre minutter, da Renato Tapia headede sydamerikanerne i front, men Gudni Fjolusun bragte balance i regnskabet små 20 minutter senere.

Efter pausen satte peruanerne så trumf på. Først ved Raul Ruidiaz med en halv time igen, inden at Jefferson Farfan med sin scoring til 3-1 et kvarter før tid lukkede opgøret.

Danmark og Peru møder hinanden til VM den 16. juni.

Peru ser skarpe ud inden VM-mødet med Danmark. Foto: AP
Peru ser skarpe ud inden VM-mødet med Danmark. Foto: AP
 

Se også: Hareide fik sine VM-svar – han er på vej ud i VM-kulden

Se også: Spanien slagter Argentina forud for VM

Se også: Danmark er VM-klar: Udbygger stærk stime

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere