Dansk EM-chok: Landstræner må forlade lejren

Kvindelandstræner Nils Nilsen har forladt den danske EM-lejr af personlige årsager

Niels Nielsen har forladt landsholdslejren på grund af personlige forhold. Foto: Lars Krappe
Niels Nielsen har forladt landsholdslejren på grund af personlige forhold. Foto: Lars Krappe

Den danske landstræner for kvindelandsholdet i fodbold, Nils Nilsen, forlod tirsdag formiddag EM-lejren i Holland på grund af en akut situation af familiær karakter.

DBU's pressechef, Jacob Wadland bekræfter oplysningerne over for Ekstra Bladet, men DBU har ikke yderligere oplysninger om, hvorfor Nils Nilsen har været nødt til at forlade landsholdslejren i Holland mindre end et døgn efter, Danmark spillede sig videre til kvartfinalen efter 1-0 sejren mod Norge mandag aften.

Se også: Sådan! Danske kvinder kvartfinale-klar efter drama

Niels Nielsen har forladt landsholdslejren på grund af personlige forhold. Foto: Lars Krappe
Niels Nielsen har forladt landsholdslejren på grund af personlige forhold. Foto: Lars Krappe

På en telefonforbindelse fra Holland oplyser DBU's presseafdeling til Ekstra Bladet:

- Der er tale om et personligt, familiært anliggende, så vi har hverken mulighed for eller lyst til at komme nærmere ind på omstændighederne. Vi vil heller ikke gå ind i yderligere detaljer omkring det, og vi har tiltro til, at I, pressen, heller ikke opsøger yderligere omkring dette forhold, da det ingen relevans har for kvindelandsholdets arbejde her i Holland.

DBU har ingen oplysninger om, hvor længe Nils Nilsen skal være i Danmark, men 'man håber på', at landstræneren vil støde til kvindelandsholdstruppen i løbet af et par dage.

Indtil videre bliver forberedelserne frem mod kvartfinalen uden den danske landstræner, og trænerteamet skal i Nils Nilsens fravær styres af den nykårede talentchef for kvindefodbold, Lene Terp. Derudover fordeles landstrænerens opgaver ud over det resterende trænerteam på fire personer.

Danmark møder i kvartfinalen Rusland, Sverige eller Tyskland.

Se også: Norge i knæ: Nu hvæser norske profiler af irriterende danskere

Se også: Efter EM-succes: 'Det er pest eller kolera'

Se også: Ren Lykke: Det har jeg ventet på i fire år!

1 af 2 Foto: All Over Press
2 af 2 Niels Nielsen har forladt landsholdslejren på grund af personlige forhold. Foto: Lars Krappe
104 kommentarer
Vis kommentarer