Dansk fight: Fire fik albuer i hovedet - to skulle syes

Den danske højre back Henrik Dalsgaard leverede lige som resten af holdet en strålende præstation, da det blev til en sejr på 4-0 over Polen.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Henrik Dalsgaard havde svært ved at holde smilet tilbage, da han efter Danmarks sejr på 4-0 over Polen skulle gøre status.

Og det forstår man egentlig godt.

For det er flere år siden, at det danske landshold har spillet så god en landskamp, og Henrik Dalsgaard havde selv en stor andel i kampen med en glimrende præstation på højre back.

Smilet var især på Dalsgaards læbe, da han skulle fortælle om, hvor rmeget han og holdet havde investeret i kampen, og hvad de kunne tage med videre fra opgøret.

- Jeg synes jo, vi kan tage meget med. Måske skal vi ikke spille helt så fysisk - det ved jeg ikke, hvad planen er endnu, men vores indstilling kan vi i hvert fald tage med, for jeg syntes, vi var klar, og vi gik i duellerne, siger Henrik Dalsgaard og forklarer:

- Jeg tror, der er fire, der får smasket en albue i hovedet, og der er to, der bliver syet dernede, så det viser også, at det var en kamp med god fight.

Jeg kan godt lide, at du står og griner lidt, når du fortæller, at fire har fået en albue i smasken.

- Jamen, sådan skal det jo være. Det er fodbold, siger han.

Henrik Dalsgaard, der til dagligt har til huse i London-klubben Brentford, spillede fredag aften sin femte landskamp.

16 kommentarer
Vis kommentarer