Annonce:
Annonce:

Dansk komet scorer kæmpe pris

En stor EM-slutrunde har været medvirkende til, at Mikkel Damsgaard nu kan kalde sig årets talent i 2021

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

En skade sørger lige nu for at holde Mikkel Damsgaard fra fodboldbanen på femte måned, men torsdag har han fået lidt opmuntring.

Den 21-årige Sampdoria-spiller, der slog igennem på den helt store scene under EM i sommer, er således blevet kåret som årets mandlige fodboldtalent i 2021.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen, der sammen uddeler prisen. Det er Damsgaards fodboldkolleger, der har afgivet stemmerne.

- Den er jeg utrolig glad for, og det er en meget speciel pris. Det betyder rigtig meget for mig, at de andre spillere mener, jeg fortjener den, siger Damsgaard, som fik næsten halvdelen af stemmerne.

Efter Christian Eriksens kollaps i EM-åbningskampen mod Finland blev Mikkel Damsgaard bragt i spil som hans erstatning.

 

Den rolle udfyldte han med manér og scorede to mål under EM - blandt andet på et brag af et frispark i semifinalen mod England.

Annonce:

- Det har jo desværre været lidt op ad bakke på det seneste og i slutningen af året, men ud over det var 2021 jo et fantastisk fodboldår for mig, og især EM sidste sommer står for mig som en fantastisk rejse - både som hold og som land, siger Mikkel Damsgaard.

Mikkel Damsgaard døjer i øjeblikket med en knæskade, som har holdt ham ude af kamp siden oktober.

Forleden var Sampdoria-præsident Marco Lanna ude med en melding om, at danskeren formentlig ikke kommer i kamp igen i denne sæson.

- Jeg håber selvfølgelig på, at jeg snart kan komme tilbage på banen igen, siger Mikkel Damsgaard selv.

- Og så håber jeg jo, at 2022 byder på endnu en mulighed for at spille for landsholdet, og at jeg kommer endnu stærkere tilbage på mit klubhold, siger Mikkel Damsgaard.

Offensivspilleren har en fortid hos FC Nordsjælland, som han forlod i 2020.

Agenterne: Alle afsnit ude nu

Har du Ekstra Bladets fodboldpodcast 'Agenterne' til gode? Alle ni afsnit er nu ude og kan findes i din fortrukne podcastplatform.

Hør blandt andet om Karsten Aabrinks morgen i 2002, da han blev ringet op af Stig Tøfting, der var røget en tur i detentionen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: