Dansk landsholdsbombe: Succes-træner stopper

Det danske kvindelandshold skal have ny træner. Nils Nielsen stopper ovenpå en succesrig EM-slutrunde

Det er ikke en gang en måned siden, at landstræner Nils Nielsen og det danske kvindelandshold sikrede sig et sæt fornemme og overraskende sølvmedaljer ved EM-slutrunden i Holland.

Derfor er det lidt af en bombe, DBU serverer i en pressemeddelelse i dag. DBU og Nils Nielsen er nemlig overraskende nok blevet enige om at stoppe samarbejdet.

- Jeg er utrolig stolt over at have arbejdet med kvindelandsholdet de seneste fire år. Ovenpå en succesfuld kvalifikation og en fantastisk præstation ved EM er der åbnet for gode muligheder for at rykke endnu mere på udviklingen af kvindefodbolden i Danmark – ikke kun i landsholdsregi, men overordnet set. Det kalder på nye øjne og kræfter, siger Nils Nielsen.

Den danske landstræner blev for blot en uge siden af FIFA nomineret til årets træner i verden, da fodboldforbundet offentliggjorde de ti navne, der skal kæmpe om hæderen. Hvem, vinderen bliver, er endnu uvist.

Niels Nielsen og Nadia Nadim efter sølvmedaljerne ved EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
Niels Nielsen og Nadia Nadim efter sølvmedaljerne ved EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Lige så uvis er landstrænerens egen fremtid. Han fortæller dog, at der er flere muligheder.

- Jeg glæder mig til en ny udfordring. Jeg er åben over for de nye projekter, der dukker op i fremtiden – om det er inden for herre- eller kvindefodbolden. Jeg skal finde lige præcist det projekt, som kan tænde glæden i mig – så ved jeg, at det er det rette, siger Nils Nielsen

Nils Nielsen overtog kvindelandsholdet i september 2013. Fire år blev det altså til som landstræner for kvindelandsholdet.

Det bliver U19-kvindelandstræner Søren Randa-Boldt,der overtage tjansen, mens DBU leder efter Nils Nielsens afløser.

Ekstra Bladet følger sagen...

Nils Nielsens trænerkarriere

Nils Nielsens har i sin trænerkarriere både stået i spidsen for kvinde- og herremandskaber. Se herunder, hvilke trin Nils Nielsen har taget fra KB i 1995 til sit stop som dansk landstræner i 2017.

1995-2000

  • FCK/KB

2001-2002

  • AaB

2002

  • OB

2003-2007

  • AB

2007-2008

  • DBU

2008-2011

  • Brøndby

2012-2013

  • Landstræner, u-18 (Herrer)

2013-2017

  • Landstræner, Kvindelandsholdet

Først tog hun Danmark med storm: Nu kan hun blive verdens bedste

FIFA nominerer dansk landstræner som årets bedste

Lige til Olsen Banden: Og så går det kraftedeme galt