Dansk landstræner raser inden finale: Vis dem noget respekt!

Nils Nielsen gik til modangreb på hollandsk legende under lørdagens pressemøde forud for EM-finalen

Kom i stemning: Sådan lyder kvindelandsholdets EM-sang

Sådan har du ikke set EM-stjernerne før: Kan du genkende dem?

ENSCHEDE (Ekstra Bladet): Der er ingen tvivl om, at det danske landshold glæder sig til at spille EM-finale.

Og Nils Nielsen ser ligeledes frem til at stå i spidsen for pigerne søndagens i guld-kamp.

- Det er fantastisk at være her.

Det var noget af det første, landstræneren sagde på lørdagens pressemøde.

Men åbningsreplikken blev til gengældt efterfulgt af et markant opråb. En dundrende kritik. Rettet mod en hollandsk landsholdslegende.

Et modangreb på Arnold Mühren, der vandt EM i 1988, men næppe vandt mange kvindehjerter, da han i nyligt interview med De Telegraaf kritiserede niveauet på det hollandske kvindelandshold.

Det ville få problemer med et serie 5-hold på herresiden, lød vurderingen.

- Jeg bliver sjældent sur. Men da jeg læste en hollandsk avis i går, blev jeg en smule vred. En af heltene fra det hollandske herrelandshold, der vandt EM i 1988, talte om det nuværende kvindelandshold. Jeg har ingen idé om, hvorfor man vil sige sådan nogle ting, siger Nielsen.

- Jeg håber virkelig på, at alle i Holland vil bakke deres landshold op. Fordi dette hold fortjener respekt. De har spillet så godt, og de kæmper for en EM-titel. Og jeg håber, at det samme vil være tilfældet i Danmark, siger Nielsen.

Hånes af legenden inden EM-finale: 'I er kun på Serie 5-niveau'

Nils Nielsen er lidt sur. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nils Nielsen er lidt sur. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Og så kom landstræneren med en opfordring. En klar besked til alle dem, der eventuelt måtte dele Mührens opfattelse af kvindefodbold.

- Hvis du ikke kan lide kvindefodbold, så vær stille. Lad være med at råbe op. Lad være med at vise mangel på respekt. Lad pigerne spille, fordi de fortjener anerkendelse. Og vi kommer til at have en fantastisk finale i morgen (søndag, red.), siger han.

- De kommer til at give alt hvad de har. For at vinde en EM-titel til deres land. For første gang i mange år. Så vis noget respekt og støt pigerne. Og det gælder begge lande, siger Nielsen og banker efterfølgende i bordet.

Østrig viste vejen på den front. Efter at Nils Nielsens tropper havde banket EM-debutanterne ud i semifinalen, vendte de hjem til en heltemodtagelse i Wien. En handling, som den danske landstræner lovpriste på pressemødet.

- De fortjente det. De har spillet en god turnering, svarede Nielsen, da han blev spurgt ind til Østrigs ankomst i hovedstaden.

Og så skruede Danmarks frontfigur ellers op for blusset igen – og skød med skarpt mod dem i den modsatte grøft. De folk, der håner kvindefodbold.

- Hvis du har en anden holdning, så sluk fjernsynet. Lad de, som har lyst til at nyde kvindefodbold, få lov at nyde det. Hvis du vil lave noget andet, så se hockey eller sådan noget. Bare lad vær med at vise mangel på respekt, siger Nielsen.

Flere billeder fra lørdagens pressemøde: Fotos: Tarik Mikkel Khan

Nils Nielsen på lørdagens pressemøde før EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nils Nielsen på lørdagens pressemøde før EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Skanning afslører: EM-helt ramt af sportens værste skade

Red Bull og ’lille fredag’: Dansk EM-pressemøde stak helt af

Planlægger to heltemodtagelser: Her skal fodboldkvinderne hyldes

Kan du genkende EM-kvinderne fra deres tid i skolefodbold - prøv quizzen herunder: